Hans Følsgaard – Enkodere til Industrial Ethernet

Kübler, der er på Hans Følsgaard A/S program af automationsprodukter, har for nyligt udviklet næste generation af enkodere til Industrial Ethernet-applikationer. I Sendix F58-encoderne er parametre som hard real-time (TSN) og den alsidige PROFINET IO-protokol af stor betydning

Der er ingen tvivl om, at overgangen til industri 4.0 og IIoT-applikationerne påvirker udviklingen af næste generation af automationsprodukter. Den ofte vilkårlige konfiguration af proces- og automationsanlæg baseret komponenter fra en række forskellige leverandører kræver indbyrdes kompatibilitet, hvilket stiller krav til den anvendte kommunikationsbus. Inden for Industrial Ethernet er hard real-time også et minimumskrav, hvis drømmen om TSN (tidssensitive netværk) skal blive en fungerende realitet.

Sendix F58-encoderne fra Kübler, fra Hans Følsgaard A/S’ program af automationsprodukter, er et eksempel på den næsten generation af Industrial Ethernet enkodere, som er i stand til at opfylde de nyeste – og dermed også strengeste – krav til tids- energi- og ydelse i industrien.

Den nye generation af Küblers Sendix F58 PROFINET IO-enkodere er alle baseret på den seneste ekoderprofil (V4.2), hvilket blandt andet betyder, at enkoderne supporterer alle PROFINET-funktioner. Med hensyn til hard real-time funktionalitet, så understøtter Sendix F58 synkrone clock-cyklustider fra én SendCycle med op til 31,25 mikrosekunder til mindre end 1 mikrosekund. Det har blandt andet stor betydning ved synkronisering af multiple akser i et automationssystem.

PROFIdrive-profilen medfører, at enkoderne kan bruges meget frit i miljøet af forskellige fabrikater af automationskomponenter, ligesom optimering af et samlet systems forbrug kan udføres med PROFIenergy-funktionen.

Küblers Sendix F58 PROFINET IO-enkodere leveres som de andre enkodere i Küblers program til en række forskellige motorakseltyper og med udtag, der passer til stort set samtlige industrielle konnektivitetsløsninger.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Hans Følsgaard A/S
Automation v. Palle Nielsen
Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Tlf.: 43 20 86 00
E-mail: hf@hf.net
www.hf.net

LÆS også: 100 år er ingen alder – HF partner
Hans Følsgaard A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *