Schneider Electric og SYNERGI vil gøre Danmark energieffektiv

Dette billede illustrere Schneider Electric og SYNERGI vil gøre Danmark energieffektiv

Interesseorganisationen SYNERGI og den globale specialist i energioptimering Schneider Electric indgår et nyt grønt partnerskab. Helt konkret indtræder Schneider Electrics danske CEO, Thomas Träger, i SYNERGIs bestyrelse. Formålet er at sætte skub i energioptimeringen af bygninger for at nå målet om at gøre Danmark CO2-neutral i 2050.

Ifølge SYNERGI og Schneider Electric er målet om klimaneutralitet umuligt at nå uden intelligent teknologi til at energioptimere bygninger, som i dag står for 36 procent af det samlede CO2-udslip i EU ifølge det Internationale Miljøagentur. Det kræver, at regeringen stiller langt større og mere langsigtede krav til bygningers energieffektivitet, og det er netop den agenda, SYNERGI og Schneider Electric vil rykke.

Ti skridt længere fremme

Alene fra 2018-2020 sparede Schneider Electric globalt 134 mio. ton CO2 på vegne af kunderne – 10 gange mere end den mængde CO2, som Danmark stadig mangler for at nå målet om en 70 procents reduktion i 2030. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Schneider Electric er kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed.

”Vi ved af erfaring, at der kan hentes massive energibesparelser ved at invitere teknologien indenfor. Her taler vi ikke kun mindre CO2-udledning og lavere elregninger, men også bedre indeklima og trivsel, som ultimativt også har økonomiske gevinster. Alligevel er vi milevidt fra at indfri de grønne potentialer i bygninger – også i Danmark,” siger Thomas Träger, CEO i Schneider Electric Danmark.

Kommunale bygninger har kæmpe potentiale

Energieffektivisering af danske bygninger har stort potentiale i kommunerne, hvor 70 procent af bygningerne har et dårligt energimærke, og der ikke er nogen krav om energibesparelser.

”Et af de helt store huller i den danske politik for at nå vores 70 pct. målsætning er det totale fravær af krav om at bruge energien klogere i den regionale og i særdeleshed kommunale bygningsmasse,” siger Katrine Bjerre Eriksen, direktør i SYNERGI.

LÆS også: Schneider Electric vil ændre tilgangen til CO2-reduktion i virksomheders forsyningskæder
Schneider Electric Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger