Carmo – Nye 3D-printede støbeforme giver prototyper på den halve tid

Ved at kombinere moderne 3D-print, traditionel plaststøbning og formkonstruktion kan plaststøbevirksomheden Carmo nu sammen med sine kunder udvikle funktionelle prototyper på kort tid og til den halve pris.

Plaststøbevirksomheden Carmo, der er en mangeårig leverandør til medico-industrien i Danmark, Norden og Europa, har for nylig revolutioneret sin produktion af plastemner. Anders Johnsen, chef for forskning og udvikling hos Carmo, forklarer:

”For tre år siden købte vi vores første 3D-printer, og vi har løbende investeret i hardware og knowhow om Additive Manufacturing. Siden har vi eksperimenteret med teknologien for at undersøge, hvilke muligheder 3D-print giver i kombination med vores sprøjtestøbning. Nu har vi udviklet et unikt set-up, der betyder, at vi kan producere sprøjtestøbte emner på grundlag af en 3D-printet form. Det giver helt nye muligheder, fordi vi nu selv kan printe formene, når vi udvikler prototyper sammen med vores kunder.”

Fra overordnet design til funktionel prototype

Da start-up-virksomheden EYE-GO henvendte sig til Carmo, stod den med et overordnet design til et avanceret medical device. Ved at benytte Carmos nye teknik fik de udviklet en fuldt funktionel prototype bestående af over 20 dele på blot otte måneder. Henrik Nagel, CEO i EYE-GO, forklarer:

“Samarbejdet med Carmo har været en absolut game-changer for udviklingen af vores produkt. Det har givet os mulighed for at modne vores design og etablere proof-of-concept på vores produkt på meget kort tid og med væsentligt lavere omkostninger end ved traditionel prototypefremstilling. Begge dele er livsvigtige faktorer for ethvert start-up.”

The prototype for EYE-GO was finished in half the time with Carmo Print Moulding
EYE-GO fik et proof-of concept på den halve tid med Carmo Print Moulding

Læs mere om EYE-GO

En løsning med mange fordele

Der er mange årsager til, at den nye fremstillingsmetode fungerer godt, forklarer Anders Johnsen:

”Grundlæggende kan vi frembringe prototyperne langt hurtigere. Vi skal ikke længere vente tre til seks uger på at få den form, vi skal bruge til at støbe emnerne med, fordi vi nu selv kan printe forme på en dag. Den korte produktionstid giver mulighed for mange iterationer, og vi kan printe flere forskellige versioner af formene, så kunden tidligt får afklaret forskellige designløsninger og kan eksperimentere med meget små tolerancer. Dermed kan vi udvikle et bedre produkt i tæt samarbejde med kunden”.

De printede værktøjer bliver brugt til at sprøjtestøbe komponenter, der er klar til test og verifikationer.

Anders Johnsen forklarer desuden, at set-up’et betyder, at Carmo kan eksperimentere med materialevalget og tilbyde kunderne prototyper, der er fremstillet i de endelige materialer:

”På den måde er prototyperne klar til, at kunden kan foretage de nødvendige test og verifikationer. Det er en stor fordel for vores kunder og en af de væsentligste fordele ved vores løsning i forhold til traditionel 3D-print.”

Det kræver stor indsigt i plastprocesser, at kunne tilbyde Carmo’s løsning forklarer Anders Johnsen:

”I princippet kan alle anskaffe sig en 3D-printer. Men værdien bliver for alvor skabt i kraft af kombinationen med vores mangeårige viden om plastprocesser og kundens mulighed for på kort tid at teste en lang række varianter for at finde emnet med de helt rigtige egenskaber.”

Læs mere om Carmo Print Moulding

Mere information?

Hvis du ønsker mere information om Carmo Print Moulding, eller har andre spørgsmål, så kontakt os venligst for yderligere information. Ring på 4912 2100, udfyld vores formular på www.carmo.dk/kontakt/ eller send en mail til denmark@carmo.dk

Carmo A / S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *