Hver tredje dansker er bekymret for tungmetaller i batterier
En ny Kantar SIFO-undersøgelse foretaget på vegne af batteriproducenten GP Batteries viser, at hver tredje dansker er bekymret for tungmetaller i batterier. På trods af bekymringerne mener ekspert fra GP Batteries, at vi i stedet skal fokusere på genbrug af brugte batterier. Nu planlægges nye EU-direktiver for at gøre forbruget mere bæredygtigt.
Salget af batterier er steget støt de seneste år og Batteriforeningen estimerer, at danskerne hvert år bruger omkring 55 millioner batterier i husholdningen. Ifølge Miljøstyrelsen er det kun omkring halvdelen af de batterier, som ender på genbrugsstationen og sendt videre til genanvendelse.
Batteriproducenten GP har fået lavet en Kantar SIFO-undersøgelse, der viser, at hver tredje dansker er bekymret for tungmetaller i batterier. Ifølge batteriekspert hos GP Batteries Kasper Kiilerich er bekymringen imidlertid forkert:
”Tungmetaller bruges mindre og mindre i produktionen af batterier og er i princippet helt udfaset i vores moderne batterier. Tungmetaller som bly er dog stadig til stede i gamle bilbatterier, men størstedelen af de moderne batterier er baseret på lithium. Vi bør i stedet være bekymrede for, at vi er for dårlige til at genbruge vores brugte batterier. Som forbruger kan man primært bidrage til miljøet ved at genbruge sine batterier eller begynde at bruge genopladelige batterier, som har en livscyklus på 500 opladninger, hvilket svarer til 3500 engangsbatterier. Kantar SIFO-undersøgelsen viser til gengæld, at kun 12 pct. af danskerne bruger genopladelige batterier, så der er plads til forbedring,” siger Kasper Kiilerich.
Nye krav fra EU
EU-kommissionen går ind for, at brugen af batterier skal blive mere cirkulær, og at mængden af metaller og tungmetaller i produktionen skal reduceres kraftigt. Sidste år fremlagde kommissionen et forslag med det formål at sikre, at alle batterier, der frigives på det europæiske marked er holdbare, har en høj ydelsesevne og er sikre i hele deres livscyklus. EU vil indføre obligatoriske krav til alle batterier, der frigives på det europæiske marked, som blandt andet inkluderer, at en minimumsandel af batteriet skal genbruges.
Kommissionen ønsker også, at genanvendelsesgraden for husholdningsbatterier skal være på 70 pct. inden 2030; i øjeblikket er det cirka 45 pct. Der stilles også hårdere krav til batterier i branchen, hvor alle batterier skal genbruges. Alt sammen for at reducere mængden af metaller, der skal udvindes til ny produktion.
”EU-kommissionens nye forslag stiller højere krav til batteriproducenter, hvilket er fremragende. Udover det faktum, at en minimumsandel af batteriet skal bestå af genbrugsmateriale, skal ethvert industrielt batteri, der frigives på det europæiske marked, også leveres med en kuldioxiddeklaration. Forslaget påvirker også den almindelige forbruger, hvor der stilles højere krav til, at man genbruger mere og gør en indsats for at være mere bæredygtig i sit batteriforbrug,” siger Kasper Kiilerich.
Baggrunden for forslaget er, at EU-kommissionens tal viser, at efterspørgslen på batterier vil stige fjorten gange frem mod 2030 som følge af den stigende elektrificering af vores samfund,.
Information om tungmetaller og genbrug af batterier
Husholdningsbatterier i dag er dybest set fri for tungmetaller, selvom nogle batterier kan indeholde en lille mængde kviksølv. Tungmetaller, der anvendes til produktion af batterier, er cadmium, bly og svovlsyre. I dag er det hovedsageligt bly, der findes i f.eks. bilbatterier.
Med de nyeste genbrugsmetoder kan op til 95 pct. af alt materiale i batterier genbruges. Det forudsætter dog, at batterierne sorteres korrekt og ikke smides i almindeligt husholdningsaffald.
