Kontraventiler indgår nu i Damstahls sortiment af gevindfittings

Med kontraventiler udvider Damstahl igen programmet af rustfrie fittings til industrien.

Damstahl lagerfører nu både modellerne ”Small”, der er delvist presset og delvist drejet af rustfrit stål, og ”Idrja”, der blot er presset af rustfrit stål. Alle kontraventiler kan klare temperaturer fra -20 til +150 °C, og ventilerne med PTFE-pakninger kan klare helt op til 200 °C. De fås i størrelser fra 1/4” til 2”.

Ventilerne har et minimalistisk design og fylder meget lidt på installationen. De kan sættes ind overalt, hvor tilbageløb skal undgås. Tryktrinnet er 16 maks. bar.   

”Vi vil gerne være totalleverandør af rustfrie fittings og ventiler til industrien, så kontraventilerne er en naturlig udbygning af vores program”, siger Simon Pedersen, der er Strategic Buyer, Industrial fittings, hos Damstahl.  

Minimerer energiforbruget

Kontraventilerne er envejsventil, hvor flowet kan løbe frit i den ene retning, men hvis flowet vender, lukker ventilen for at beskytte mod tilbageløb i installationen.

”Derudover minimerer ventilerne også energiforbruget, og deres specielle form sikrer en højere systemeffektivitet”, siger Simon Pedersen.  

Kontraventilerne, som Damstahl lagerfører, er ikke godkendt til fødevareproduktion, men de kan bruges i den øvrige industri, hvor man f.eks. vil undgå tilbageløb på tryksiden af en pumpe.

Se Leverandører af Kontraventiler her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger