Enten sammen med førnævnte køleanlæg, men også sammen med luftkølede køleanlæg. Er det sammen med vandkølede køleanlæg, så er det enten kondensator køl, eller frikøl, hvilket vil sige, at der er ikke mulighed for integreret frikøl = frikøl i overgangsperioden. Har man derimod en frikøler koblet sammen med et luftkølet køleanlæg, kan man have integreret frikøling, og dette kan i Danmark, betyde rigtigt mange flere timer, hvor man kan nyde godt af den ”gratis” køling. Et af de steder, hvor man virkeligt kan udnytte frikølen, er i industrien, hvis man kan køre med høje vandtemperaturer, da man i nogle tilfælde, helt kan undvære mekanisk køl.
Billede: Flat-Bed
Indirekte frikøling med væske som varmebærer kan også give en stor besparelse på elforbruget til køling. Her fjernes varmen fra f.eks. et serverrum via en tørkøler ved lavere udetemperaturer og en chiller ved højere udetemperaturer. For at opnå så stor besparelse som muligt ved frikøling, er det vigtigt at væskens driftstemperaturer er så høje som muligt. Højere temperaturer af væsken giver længere perioder om året med frikøling og mindre elforbrug ved mekanisk køling. I nedenstående figurer er vist et eksempel på et indirekte frikølesystem. Et køleanlæg med væskebaseret frikøling kan også have mange andre konfigurationer. F.eks. kan tørkøleren være integreret i chilleren (dette er dog en relativ dårlig udnyttelse af frikølen, da frikølefladen er som kondensatorfladens mål) eller den mekaniske del af anlægget kan være integreret i fancoilen (Upflow / Downflow / Inrow / InRak / OnRak, etc.) i serverrummet.
I forhold til forskellige anlægstyper er det vigtigt at sikre at temperaturgrænsen for frikøling bliver så høj som muligt, da denne har direkte betydning for energibesparelsen. Ligeledes er det også en fordel, hvis anlægget kan frikøle delvist, således at ved temperaturer lidt over frikølegrænsen fjernes så meget varme muligt mens resten fjernes v.hj.a. chilleren. Et anlæg med frikøling kan spare op imod 50 % af elforbruget til køling af serverrummet. Som tommelfingerregel kan man sige, at anlægget bruger ca. ¼ el ved frikøling i forhold til almindelig mekanisk køling.
For køling ved hjælp af frikøling (udnyttelse af kuldeenergien i udeluften) er det muligt at reducere elforbruget til køleanlægget. Dette kan opnås ved at montere en tørkøler på anlægget. Der foretages ikke beregninger af el-besparelser her da disse er relativt komplicerede. Nedenstående ses et eksempel på hvorledes frikøling med en tørkøler til proceskøling kan etableres. En del af vandmængden til proceskølingen ledes uden om vandkøleren (fordamperen) og ud til tørkøleren. I denne tørkøler afkøles vandet via kuldeenergien i udeluften.
