1192 tons dansk miljødeklareret stål til stort logistikbyggeri i Sverige

Give Steel sender 1192 tons stålkonstruktioner med EPD miljøvaredeklaration til Sverige, hvor Logistic Contractor, opfører et stort logistikbyggeri for Frode Laursen.

Give Steel har beregnet og modelleret sagen på bare 7 uger.

Efterspørgslen på bæredygtigt logistikbyggeri er endnu ikke stå stor i Danmark, hvor vi stadig kun har set de første takter til mere bæredygtigt logistikbyggeri.

Det vil dog ændre sig med de nye byggekrav, der træder i kraft i 2023, der fordrer at byggeriet har en max CO2 udledning på 12 kg CO2/m2/ år, mener man i Give Steel A/S.

Give Steel forventer derfor, at efterspørgslen på EPD deklarerede stålkonstruktioner til logistikbyggeri vil stige i Danmark og følge den tendens, man allerede har set i Sverige.

De første tegn på fremtidens bæredygtige logistikbyggeri har dog allerede vist sig i Danmark, hvor Give Steel i foråret leverede over 200 tons stålkonstruktioner til Danmarks første DGNB certificerede logistikcenter i Taulov.

Give Steel oplever øget efterspørgsel på de dansk producerede stålkonstruktioner med miljøvaredeklaration i flere nordiske lande. Give Steels stålkonstruktioner har siden 2020 haft EPD miljøvaredeklaration, så CO2 aftrykket nemt kan udregnes på stålkonstruktionen.

LÆS også: Give Steel A/S runder en halv milliard
Give Steel A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *