TwinCAT Analytics nu med flere let konfigurerbare Condition Monitoring funktioner

Frekvensanalyse helt uden programmering
Softwaren TwinCAT Analytics fra Beckhoff tilbyder et komplet workflow fra dataindsamling, datalagring og analyse til dashboards til kontinuerlig maskinovervågning. Nu kan traditionelle Condition Monitoring-algoritmer også benyttes helt uden programmering. Denne tilføjelse optimerer både standard workflowet og spontane målinger fx under idriftsættelse af maskinen eller ved servicering.

Beckhoff præsenterede Condition Monitoring-biblioteket til TwinCAT helt tilbage i 2010. Det indeholder en lang række algoritmer, som ud over funktioner som f.eks. Magnitude Spectrum, Envelope Spectrum, Zoom FFT, Power Cepstrum og forskellige RMS-beregninger også understøtter Moment Coefficients, Descrete Classification og Vibration Assessment iht. ISO-standard. Alle funktioner fås som standard PLC-funktionsmoduler, så Condition Monitoring-funktionerne bl.a. til permanent overvågning af kuglelejer eller gearkasser nemt kan integreres direkte i maskinstyringen.

Hidtil har maskinoperatører og serviceteknikere skullet bruge forholdsvis lang tid på at beregne et frekvensspektrum til f.eks. selektiv kontrol af maskinkomponenter. Det er netop her TwinCAT Analytics sætter ind – ved at reducere en programmeringsopgave til en simpel konfigurationsopgave: Alle Condition Monitoring-algoritmer står til rådighed i Analytics Toolbox og kan nemt trækkes til Analytics editor og konfigureres. Efterfølgende leverer en ”Start Record” funktion værdierne fra algoritmen, som ved hjælp af interaktionen mellem TwinCAT Analytics og TwinCAT Scope View kan vises grafisk og særdeles overskueligt i charting tool.

TwinCAT Analytics Service Tool (TE3520) tilbyder på denne måde maskinoperatører og serviceteknikere en løsning, som er særdeles nem at betjene, ligesom resultaterne vises klart og tydeligt. Kontinuerlig overvågning ved hjælp af Condition Monitoring-algoritmerne kan på samme måde nemt konfigureres i TwinCAT Analytics Workbench (TE3500) og automatisk konverteres til en anvendelig PLC-kode. Denne kode kan herefter downloades på den lokale maskinstyring eller på en fjernenhed for at gennemføre de nødvendige beregninger parallelt med maskinapplikationen. Visualiseringsløsningen TwinCAT HMI afrunder Analytics-workflowet med en automatisk generering af analyse-dashboards.

www.beckhoff.com/analytics

LÆS også: TwinCAT Vision -funktionalitet og brugervenlighed i konstant udvikling
Beckhoff Automation ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *