Ib Andresen Industri – ØGET FOKUS PÅ SIKKERHED VIRKER

HOS IB ANDRESEN INDUSTRI HAR DET SENESTE PAR ÅRS ØGEDE FOKUS PÅ SIKKERHED BÅRET FRUGT. ANDELEN AF ANMELDELSESPLIGTIGE ARBEJDSULYKKER ER FALDET MED NÆSTEN 25 PCT.

Sikkerhed har altid været en prioritet hos os, men vi havde svært ved at knække kurven for anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Vi valgte derfor at skærpe vores fokus på sikkerhed yderligere, og det har virkelig haft den ønskede effekt”, fortæller Hans Jørgensen, Head of Operations Steel Service Center hos Ib Andresen Industri. 

At effekten af det øgede fokus på sikkerhed har været positiv, ses også ved, at virksomheden hæver ambitionsniveauet for antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker: 

Vi havde oprindeligt et strategisk mål om at komme ned på max 2 anmeldelsespligtige arbejdsulykker pr. 100.000 arbejdstimer – med den positive udvikling tør vi godt sætte målet ned til max 1,5, og det er et mål, som vi over de næste par år ønsker at kunne sætte endnu længere ned”. 

Allerede fra 2022-23 er målsætningen max. 1 anmeldelsespligtig arbejdsulykke pr. 100.000 arbejdstimer. 

Risikovurdering er fællesnævneren 

For at nedbringe de anmeldelsespligtige arbejdsulykker har Ib Andresen Industri sat en række initiativer i søen. Fælles for disse er risikovurderingen. 

Vigtigst – og noget som går igen i næsten al kommunikation [omkring sikkerhed] – er risikovurdering. Altså at man altid husker at risikovurdere den opgave, man står overfor, inden man går i gang”, fortæller Karsten Andersen, HSE Coordinator: 

Vi italesætter det hele tiden – både ansigt til ansigt, på plakater, i interne videoer osv. Og det har uden tvivl haft en positiv indflydelse på vores tilgang til sikkerhed”. 

Risikovurdering går ud på, “at man lige orienterer sig, om sin opgaves sikkerhedsmæssige faldgruber og tager bestik af, hvor man skal være påpasselig, så man fx ikke får noget i klemme eller skærer sig”, uddyber Karsten.  

Det lyder måske banalt, men man må ikke glemme, at vi i løbet af en travl hverdag får utrolig mange input, som kan være kortvarigt forstyrrende for vores fokus. Derfor er det vigtigt, at vi som gode kolleger minder hinanden om, at vi ikke har mere travlt, end at vi kan nå at tænke i sikkerhed. Og det er vi blevet gode til – det fortjener alle ros for”. 

Indførelse af hjelmpåbud  

Et af initiativerne, som er sat i søen, er indførelse af hjelmpåbud. ”Før var det kun ved betjening af kran eller ophold i et kranområde, at vi havde hjelm på. Nu skal man have hjelm på, uanset hvor i produktionen man befinder sig og på vores læsseområder, som stort set er hele vores udeareal”, forklarer Karsten. 

Det initiativ har stort set elimineret alle små som store hovedskader. ”Nu har svære hovedskader altid hørt til sjældenhederne, men en hovedskade er en for meget, og det er vigtigt for os at man kommer hjem til familien i samme forfatning, som man mødte ind på arbejde i”. 

Registrering af nærved-ulykker 

Foruden det store fokus på at risikovurdere pågår der også en stor indsats i forhold til at registrere nærved-ulykker. “Det bedste, vi kan være, er at være på forkant, og det kommer vi med registrering af nærved-ulykkerne, som er situationer, som potentielt kan afføde en ulykke”, forklarer Karsten. 

Så når vi møder sådan en situation, så registrerer vi den og håndterer den i det omfang det er muligt – enten ved at løse det med det samme eller ved at lave en tydelig markering, som viser, at her skal man lige være opmærksom. Og er det sidstnævnte scenarie, som sker, sender vi selvfølgelige kolleger ud, som kan løse det hurtigst muligt”. 

*En anmeldelsespligtig ulykke er en ulykke, som resulterer i minimum én dags sygefravær i forlængelse af dagen for selve ulykken

LÆS også: Unik ølkoncentrat-teknologi testes hos Alfa Laval i Danmark
Ib Andresen Industri – ØGET FOKUS PÅ SIKKERHED VIRKER's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *