Scape Technologies og Woitech indgår nyt samarbejde

Fleksible og brugervenlige automationsløsninger rummer et stort produktivitets- og vækstpotentiale for en langt større del af fremstillingsindustrien. Netop derfor har Scape Technologies, Odense og Woitech, Bjert, indgået et nyt samarbejde med målet om at gøre det lettere og mere rentabelt for endnu flere fremstillingsvirksomheder at drage fordel af fleksibel automation i produktionen.

Woitech har mere end et årtis international erfaring som leverandør af alt fra pakkemaskiner til totallevering af komplekse process-automationsløsninger indenfor fødevarebranchen, hvor tæt dialog og samarbejde med kunderne er det bærende grundlag for udvikling af innovative og konkurrencedygtige automations- og produktionsløsninger.

”Rentable, fleksible og brugervenlige automationsløsninger rummer stadig et stort potentiale i fremstillingsindustrien og derfor er det naturligt at indgå et samarbejde med Scape, der gennem mere end 15 år har specialiseret sig i at levere komplette fleksible automatiserede bin-picking løsninger til produktopsamling med efterfølgende præcisionsaflevering. Scapes løsninger kan danne grundlag for produktivitetsoptimering og sikre at produktionsløsninger kan forblive konkurrencedygtige i et dynamisk marked”, siger Anders Woitowitz, direktør i Woitech.

Gennem Woitech har vi fundet en ny partner, som strategisk kan styrke vores markedsposition og servicere et bredere udvalg af kunder i fremstillingsindustrien, – specielt i fødevarebranchen, hvor vi ser nye muligheder for den nyligt introducerede SCAPE Package Picker. Vi glæder os til samarbejdet, der vil sætte os i stand til yderligere at imødekomme de stigende krav fra det hurtigt voksende proces- og automatiseringsmarked”, siger Søren Bøving-Andersen, administrerende direktør i Scape Teknologies.

LÆS også: Scape Technologies – Velbesøgt webinar gav mange deltagere ny viden om fleksibel automations fordele
Scape Technologies A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger