Advansor – Bæredygtig varmepumpe skal levere varme til 250 husstande

Advansor har netop leveret en varmepumpe til Solrød fjernvarmeværk, som skal producere varme til knap 250 husstande og dermed erstatte 250 oliefyr og gaskedler.

Ved at levere 1,2 MW varme fra en central varmepumpe fra Solrød fjernevarmeværk, får man en bæredygtig løsning, der bakker op om udfasningen af fossile brændstoffer.

I Solrød går man netop op i bæredygtighed og implementerer løbende bæredygtige teknologier. Så da Havdrup på grund af flere indbyggere og udbygning af fjernvarmenettet måtte øge kapaciteten, var det naturligt at vælge en bæredygtig varmepumpe løsning baseret på naturlige kølemidler, som supplement til det eksisterende biogas-  og solvarmeanlæg.

Læs mere om Fastbrændselskedler, Halmfyringskedler og Stokerkedler

Advansors teknologi adskiller sig ved at bruge CO2 som kølemiddel, som hverken skader klima, miljø eller drikkevand. CO2 forbindes normalt med global opvarmning, men som kølemiddel har det en GWP (Global Warming Potential) på 1, fordi det genbruges fra industrielle processer eller atmosfæren direkte.

Advansor bygger flere hundrede kombinerede køle- og varmeløsninger hver måned og teknologien har længe gjort det muligt at lave bæredygtige løsninger med varmepumper, men hos Advansor ser man, at der netop nu er et større gennembrud på vej, ” Jeg tror gennembruddet kommer nu, fordi lovgivningen er begyndt at støtte op gennem lavere afgifter og der generelt er en meget større miljøbevidsthed i samfundet,” udtaler CEO fra Advansor Kristian Breitenbauch og fortsætter, “derudover udvikler vi naturligvis hele tiden på teknologien og forbedrer løbende effektivitet og kapacitet, så systemerne også bliver mere og mere rentable.”

Se leverandører af varmepumper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger