Sundolitt investerer millioner i genanvendelse

En større millioninvestering i genanvendelsesanlæg hos Sundolitt skal hjælpe med at brugte EPS- produkter i endnu højere grad genanvendes. Genanvendelsen vil ske i Sundolitts eget cirkulære kredsløb, hvor brugt EPS vil få nyt liv som nye emballager eller byggematerialer. EPS-produkterne, der produceres med genanvendt EPS, vil få varemærket 2nd Life.

Investeringen i et komplet nyt og moderne genanvendelsesanlæg gør at Sundolitt mekanisk kan nedbryde indsamlet og brugt EPS. Gennem forskellige ekstruderingsprocesser konverteres den brugte EPS om til almindeligt polystyren, som så igen vil blive anvendt som råvare til nye Sundolitt produkter på koncernens fabrikker.

Med sit eget cirkulære system og egne genanvendelsesanlæg kan Sundolitt sikre 100% cirkularitet og fastholde den samme høje kvalitetsstandard som på fabrikkens øvrige produkter, fortæller Henrik Vasylyeva, adm. direktør Genanvendelse af brugt EPS-emballage skal øge returnering af EPS- emballage fra forbrugeren og transformere brugt EPS om til nye 2nd Life produkter

Hos Sundolitt er målsætningen klar. Her vil man være den EPS-producent i Europa, der genanvender mest EPS i egen værdikæde. Derfor bejler man nu til kunder indenfor især fødevareindustrien, om hjælp til at rette fokus på returnering af EPS-emballage og dermed være med til at gøre EPS kendt som et 100% genanvendeligt materiale.

EPS er lavet af 2% polystyren og 98 % luft og er 100% genanvendeligt. Men det ved alt for få forbrugere, og derfor returnerer mange ikke den brugte EPS. Det er beklageligt, da hver kilo genanvendt EPS kan reducere miljøpåvirkningen med 5,5 kg CO2 og 30 liter vand.

Hos Sundolitt, har man længe planlagt udvidelsen af genanvendelsesstrategien. Forberedelserne til etablering af det cirkulære kredsløb er i fuld gang og man forventer fuld drift fra årsskiftet.

“Vi har ikke det endelige overblik over, hvor mange tons EPS vi kommer til at genanvende om året. Men vi er ambitiøse og vores kunder bakker op. Udfordringen bliver ikke, hvor mange tons 2nd Life produkter vi kan producere, men mere hvor mange tons brugt EPS emballage vi kan skaffe, fortæller Henrik Vasylyeva, adm. direktør Sundolitt. Han forventer dog at flere tusinde tons brugt EPS vil finde vej tilbage til Sundolitts eget cirkulære kredsløb.

Begejstrede fødevarekunder

Tiltaget vækker begejstring hos fødevarekunderne, bl.a. hos nemlig.com, hvor man hilser Sundolitts bæredygtige initiativ velkommen. Mikkel Pilemand, Kommerciel direktør i nemlig.com fortæller:

“I nemlig.com er vi dedikeret til at finde ansvarlige og innovative løsninger til vores kunder, og derfor genbruger vi vores termokasser ved at vaske kasserne, så de kan levere varer igen og igen. Når kasserne er udtjente, kan de stadigvæk gøre stor nytte. Takket være Sundolitt sikrer nemlig.com at udtjente termokasser ikke går til forbrænding, men i stedet indgår i Sundolitts eget cirkulære system, hvor materialet genanvendes til produktion af byggematerialer. Det sparer ressourcer og CO2 og er et meningsfuldt partnerskab, der skaber værdi – både for nemlig.com, vores kunder og vores fælles klima.”

LÆS også: Sundolitt – Arkitektens bæredygtige drøm lukkede lyset ind
Sundolitt A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger