KNX – Forbedret værktøj til at gøre bygningerne smartere

ETS6 er klar som årets nyeste skud på stammen af det populære professionelle KNX-værktøj for automatisering af intelligente hjem og bygninger. Den sjette version af ETS er smartere, mere sikker, mere åben og mere brugervenlig end nogensinde.
Endnu en ny version af ETS er på gaden i form af ETS6, og med det nye værktøj, der kommer med komplet udvalg af bygningsautomatiseringsfunktioner samlet i ét program, har det aldrig været smartere at arbejde med ETS.
Redskabet kombinerer alle de vigtige funktioner til planlægning, konfiguration, idriftsættelse og styring af smarte bygninger i et enkelt værktøj og understøtter integrationen af mere end 8.000 kompatible produkter fra mere end 500 producenter. Det er en understregning af det essentielle i, at ældre KNX-enheder også kan tilsluttes nemt og sikkert takket være hele 30 -års bagudkompatibilitet.
»KNX-værktøjet er blevet det primære valg til Smart Homes og byggeprojekter rundt om i verden i løbet af de sidste par årtier, og KNX fortsætter nu denne succeshistorie med den sjette version af ETS. ETS6 vil gøre adgangen til KNX-verdenen endnu lettere for nye brugere,« siger formand for KNX National Group Denmark, David Toftlund.
Den opdaterede udgave af ETS er bådesmartere, sikrere, mere åben og ikke mindst mere brugervenlig end nogensinde. Takket være den forbedrede håndtering af kontrolpanel og vinduer er det lettere at kontrollere og sammenligne data fra et eller flere projekter.
Et adaptivt dashboard, et forbedret projektarkiv, browserlignende navigation, optimerede dialoger og automatiske opdateringer er blevet en del af den nye opdatering for at gøre arbejdet med ETS endnu lettere. Den forbedrede brugeroplevelse er baseret direkte på brugerfeedback.
Klar til Internet of Things
ETS6 åbner dørene til den næsten grænseløse verden, der er Internet of Things (IoT). Med muligheden for at eksportere alle relevante semantiske data til KNX IoT 3rd Party API, vil KNX-systemer blive endnu mere kompatible med enhver tredjepartsklient.
Det betyder, at selv andre systemer, der ikke er direkte kompatible med KNX, problemfrit kan integreres i eksisterende KNX-projekter. ETS6 bliver dermed det centrale værktøj til at orkestrere alle IoT-enheder i intelligente bygninger.
40 procent af verdens energiforbrug kan kobles til enten opførsel eller drift af bygninger, men med ETS6 i hånden – og de rigtige, intelligente installationer i sine ejendomme – kan den aktive bygningsejer optimere på en lang række parametre og spare store mængder energi til sin daglige drift.
»Optimeringspotentialet i stribevis af bygninger er enormt, men for at optimere bedst muligt, skal man have overblik over sine data, og dermed sine muligheder, og det får man med ETS6. Med den forståelse til rådighed kan man som bygherre eller ejendomsudbyder løfte automatiseringen af sine kvadratmeter til et nyt niveau,« siger David Toftlund.