Begyndelsen på Hans Følsgaards 100 årige historie

Grundlæggeren af firmaet Hans Følsgaard A/S blev født i Kolding den 16. januar 1884. Hans far var bandagist og skomager. Det var imidlertid handelen, der trak i Hans frem for håndværket. Han kom i lære i en isenkræmmerbutik i Haderslev.

Kærlighed og bryllup

Under læretiden i Haderslev traf han en ung dame, der hed Adele. Adele kom i modsætning til Hans fra det bedre borgerskab i Haderslev, der jo på dette tidspunkt var tysk. Hendes forældre syntes ikke, at Hans Følsgaard var et passende parti for deres datter. Det blev besluttet, at hun skulle rejse til USA, hvor en passende mand allerede var fundet. Adele opholder sig 7 år i USA, men modstår den amerikanske bejler, og ved hjemkomsten til Danmark udtrykte hun i et brev betænkeligheden ved på ny at kontakte Hans. Hun tog dog mod til sig som den målbevidste unge dame, hun var. Hans var stadig ugift, og den gamle kærlighed blussede hurtigt op igen. Denne gang indså Adeles forældre, at det måtte blive de 2, og brylluppet stod i 1911.

Herre for sin hat

Disse oplevelser af at blive underkendt på grund af sit ophav gjorde et livsvarigt indtryk på Hans. Resten af livet ville han vise, ikke mindst overfor svigerfamilien, at han virkelig var herre for sin hat, og at han kunne forsørge Adele og familien på flotteste vis. Hans fik arbejde i Odense hos Thomas B. Thrige, og efter en periode blev han indkøbschef. Grundlæggeren af det firma havde været på studierejse til blandt andet USA, hvor han i nogle år arbejdede for selveste Thomas Edison. Hjemme startede Thomas B. Thrige Odensevirksomheden, der, på det tidspunkt Hans blev ansat, fremstillede og solgte udstyr til elværker og til elektromotorer. I Odense fik den unge familie 2 drenge. Først blev Kurt født den 30. november 1916, og ca. 2 år senere kom Povl til verden den 27. januar 1919.

I forbindelse med Povls fødsel kom Hans den dag for sent på arbejde. Da han mødte op, forklarede han, at hans kone om natten havde født dem en søn, men alligevel fik han en reprimande for at komme for sent. Til den oplevelse kunne den ellers rolige og besindige Hans Følsgaard svare, at hvis det ikke var i orden at komme for sent i anledning af en fødsel, så ville han gerne sige op. Kort før hans fratrædelse havde firmaet 25-års jubilæum, hvilket medførte udbetaling af et gratiale på en måneds løn foruden at han fik 3 måneders løn ved sin fratrædelse. Da Hans Følsgaard var en sparsommelig mand, så blev pengene sat i banken.

1922 – flytning og fyring

Familien flyttede nu til København, hvor Hans fik arbejde i svenske ASEA´s afdeling i byen. Isenkræmmeren, der i Odense var begyndt at arbejde med elartikler, kunne i ASEA fortsætte med dette, men nu som sælger. Det svenske firma havde for alvor fået vind i sejlene under 1. verdenskrig. Før den havde tyskerne været førende på elmarkedet, men blev under krigen sat kraftigt tilbage. ASEA solgte installationsmateriel, elmotorer, elektriske husholdningsartikler m.m. Hans  Følsgaard blev imidlertid først på sommeren 1922 inviteret til en middag på d´Angleterre af ASEAs svenske direktør. De 2 andre sælgere i firmaet var ligeledes inviteret. Efter den gode middag fik de alle 3 deres opsigelse til den 1. Også her fulgte der 3 måneders løn med opsigelsen, og disse penge blev sat ind på bankbogen til den øvrige opsparing.

Selvstændig grosserer på Rådhuspladsen og senere på Gl. Kongevej

Jobbene hang ikke på træerne på dette tidspunkt, hvor Hans Følsgaard blev arbejdsløs. Han forsøgte at skaffe sig et sælgerjob på Kabelfabrikken, der ikke havde en sælger i forvejen. Hans argumenterede godt for sit gode branchekendskab og sit gode forhold til mange af byens installatører. Han blev efter et stykke tid indkaldt til samtale og bedt om sit lønkrav. Man tøvede stadig, og Følsgaard kunne ikke blive ved med at vente. Han tog nu lidt rundt for at snakke med gamle kunder, og de sagde, at hvis han kunne komme med tilbud på installationsmateriale, der var lige så billigt, som det de ellers kunne købe, så ville en del af dem godt en gang imellem købe af ham. Han kontaktede herefter et mindre engrosfirma inden for branchen, og de ville godt sælge til ham til ordentlige priser, så der var plads til lidt fortjeneste. Hans Følsgaards firma fik sin første adresse i et kælderlokale på Rådhuspladsen, men snart efter lejede Følsgaard lokaler på Gl. Kongevej 13 A på Frederiksberg.

I 1920´erne fik installatørerne, på trods af den begyndende økonomiske krise i samfundet, en travl periode med at lægge elektricitet ind i almindelige menneskers boliger. Byens installatører skulle bruge ledninger, elektrikerrør, kontakter og meget andet, og det var lige det, Hans Følsgaard kunne levere.

Ydmyg start

Firmaet startede under ydmyge forhold. Grossereren måtte selv gå ud til de mulige kunder om morgenen for at indsamle ordrer, nogle gange tog han sporvognen eller lejede en cykel. Ved middagstid besøgte han så engrosfirmaets lager og fik de bestilte varer med sig på kredit, mod at han inden aften betalte for varerne. Om eftermiddagen blev de bestilte varer leveret. Transportmidlerne var de samme som om morgenen. Han måtte dog ved større leverancer af f.eks. stålrør leje Budcentralen til at stå for leveringen med hestevogn. Når varerne blev leveret, så var det mod kontant betaling, for regningen skulle betales sidst på eftermiddagen. Efter en sådan dag var Hans tilfreds, hvis der var en fem- eller ti-kroneseddel i overskud.

Det kneb ofte med økonomien i begyndelsen, men her havde fruen nogle kompetencer, der kom den unge familie til gode. Hans kone, Adele, havde i sin ungdom lært at lave batik. Hun kunne ikke bare teknikken, men havde også, skulle det vise sig, en kunstnerisk åre, der var afgørende for produkternes høje kvalitet. De dyre modeforretninger i hovedstaden, som f.eks. Fonnesbech, solgte Adeles produkter, så der også kunne komme margarine på brødet i det lille hjem. Hendes produkter gik faktisk som varmt brød. Efter et stykke tid søgte Dansk Akkumulatorfabrik en sælger. Det job søgte Hans, og han fik det med tilladelse til at fortsætte sin lille grossistvirksomhed på Gl. Kongevej. Efter et stykke tid spurgte direktøren ham, hvordan han kom rundt til kunderne. Han fortalte, at det jo var med sporvogn eller på cykel for sådan en havde han i mellemtiden erhvervet sig. Det mente direktøren ikke var værdigt for firmaet. Da Hans ikke havde pengene til at købe en bil, så gav direktøren ham et lønforskud på 1200 kr., til en bil. Efter et stykke tid med denne dobbeltvirksomhed lykkedes det at få en kreditaftale med Laur. Knudsen, hvad de tidligere havde afslået, og pludselig ville f.eks. også Kabelfabrikken give kredit. Forretningen voksede ret kraftigt på dette tidspunkt, selv om der var mange konkurrenter i hovedstadsområdet. I slutningen af 1920´erne mærkede man tydeligt krisen, og flere af Følsgaards leverandører meddelte, at nu ville de lukke for kreditten. Følsgaard fik på det tidspunkt kontakt med en erfaren sælger, der også havde en mindre formue. Carlsen, som han hed, skød 2.500 kr. ind i virksomheden, hvorefter Hans Følsgaard på ny kontaktede Laur. Knudsen for at meddele, at man havde fået tilført ny kapital. Senere indrømmede han i en fortrolig samtale, at han vist kom til at sætte yderligere et 0 efter de 2.500 kr., men kreditten blev åbnet igen.

1930’erne

Et par år senere under den dybe krise i begyndelsen af 1930´erne blev en ny medarbejder ansat, der kunne bringe kapital ind i firmaet. K. E. Tørsleff var af forretningsforbindelser blevet sat i forbindelse med Hans Følsgaard. Tørsleff havde netop arvet en sum penge, som han godt ville anbringe en del af i firmaet. Han blev ansat som prokurist og arbejdede særdeles godt i firmaet i mange år. I disse første år i firmaets historie måtte Følsgaard virkelig være om sig for at få økonomien til at hænge sammen.