Ny printerserie fra Brother

Print af labels og kvitteringer kan foregå hvor som helst og når som helst med Brothers nye RuggedJet-serie af mobile, termiske printere

Brothers nye printerserie, RJ-3200, består af to kvitterings- og labelprintere med høje printhastigheder, specialudviklet til at opfylde behovene hos den moderne medarbejder.

Den nye RJ-3200-serie erstatter de eksisterende RJ-3050- og RJ-3150-printere, men har samme udseende og robusthed, som kunderne er blevet glade for, med forbedrede specifikationer for at gøre print af labels hurtigt og nemt.

Vigtige funktioner i den nye, opgraderede serie er længere batterilevetid, høje printhastigheder på op til 5 ips (127 mm/sek.) og et holdbart design, der kan modstå fald på op til 2 meter. Det gør disse printere til den perfekte makker til medarbejderne i detail- og servicebranchen, der har brug for hurtige og pålidelige printløsninger.

RJ-3200-modellerne er velegnede til hyldeopmærkning, prismærkning, print af Click&Collect-labels samt udskrivning af tilbud, overslag og fakturaer. De er dermed velegnede til mange forskellige arbejdssituationer.

Andrew Broadbent, der er European Product Manager for Speciality Print Solutions hos Brother International Europe, siger om den nye serie: “Vores splinternye printerserie, RJ-3200, er en velkommen tilføjelse til vores sortiment af termiske printere. Det var vigtigt for os at bevare det velkendte, robuste design og samtidig opgradere funktionerne, hvilket er præcis, hvad vi har gjort. Vi er overbeviste om, at kunderne får stor glæde af de forbedrede funktioner.”

RJ-3200-serien har flere forskellige tilslutningsmuligheder. Den er specialdesignet til at printe lynhurtigt, når du er på arbejde, og til at genoplade, når du ikke er. Det betyder, at printerne nemt kan oplades og opdateres natten over, så du oplever mindre nedetid på jobbet. Det er en funktion, der er mere og mere efterspurgt i et moderne virksomhedsmiljø.

Se Leverandører af Labelprintere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *