PD-Automation bliver en del af Picca Automation

PD-Automation bliver en del af Picca Automation. Fusionen sker efter længere tids samarbejde i det østjyske. PD-Automation fastholder sine nuværende aktiviteter i Randers under navnet Picca Automation.

Randers-virksomheden, PD-Automation, har siden stiftelsen i 2012 leveret programmering af komplette styresystemer til enkeltstående specialmaskiner, komplekse maskinanlæg og avancerede procesanlæg. Med stor succes har PD- Automation implementeret løsninger til maskiner og procesanlæg.

PD-Automation vil fremover udgøre Piccas femte afdeling i Danmark. Den geografiske placering bliver en stor fordel i samarbejdet med virksomhedens øvrige afdelinger og i den fremtidige rekruttering. Dermed fastholdes alle nuværende aktiviteter i Randers, ligesom de nuværende arbejds- og projekttilgange fortsat vil fungere som hidtil, blot med endnu flere muligheder for service og udvikling.

De hidtidige ejere hos PD-Automation vil fortsat lede afdelingen i Randers. Piccas afdelinger vil fremover bestå af Søborg, Silkeborg, Troldhede, Thisted og Randers med i alt 115 medarbejdere.

Per Danielsen, adm. direktør hos PD-Automation, fortæller:
Fusionen med Picca er et naturligt skridt i vores videre udvikling. Vi kender Picca og det har været en vigtig parameter, at vi deler samme værdier i forhold til kundeloyalitet og medarbejdertilfredshed. Vi glæder os over, at vi sammen bliver en endnu stærkere partner for vores kunder, samtidig med at vores medarbejdere sikres de bedste muligheder for udvikling.”

Henrik Jensen, adm. direktør hos Picca, fortæller:
PD-Automation er kendt i markedet som en kompetent automationspartner og sammen kan vi styrke både kapacitet og kompetencer i vores fremtidige projekter. Vi har længe haft et godt samarbejde og ser store fordele ved at PD-Automation nu bliver en del af Picca. Vi glæder os til at udbygge de eksisterende kunderelationer ved fortsat at levere gode løsninger med endnu flere muligheder.”

I starten af januar blev Picca Automation opkøbt af investeringsfonden Axcel, hvor ambitionen er at skabe nordens førende automationshus.

LÆS også: Picca Automation og Axcel indgår partnerskab for at skabe nordens førende automationshus
InitGroup Denmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger