Møllebæk Autoriseret Kloakmester – en glad vinder af Erhvervsprisen

Dette billede illustrere Møllebæk Autoriseret Kloakmester – en glad vinder af Erhvervsprisen

Tirsdag d. 3. maj var alle Erhvervssammenslutningens medlemmer og gæster inviteret til en spændende aften på Park Hotel i Glostrup.

Anledningen var det foredrag med Simi Jan, som vi havde haft tilgode siden nytår, da Covid-19 igen spændte ben for vores arrangementer. Desuden havde vi fornøjelsen af igen at kunne uddele Erhvervsprisen til en virksomhed i Glostrup, Brøndby eller Vallensbæk, som har udmærket sig i årets løb.

I år gik Erhvervsprisen til Møllebæk Autoriseret Kloakmester.

Prisen er på 25.000 kroner og blev overrakt af Glostrups ‘nye’ Borgmester Kasper Damsgaard, der blandt andet sagde følgende om årets vinder:

“Erhvervsprisen 2022 uddeles i år til en af Glostrups lokale håndværksmestre, som i den grad har taget et socialt ansvar over for vores unge borgere, og som har været en ildsjæl i arbejdet med at få unge i gang med en ungdomsuddannelse.”

Her er tale om en mindre virksomhed i Glostrup med en empatisk og altid samarbejdsvillig arbejdsgiver, der forstår at motivere de unge – og som er villig til at tage det ekstra skridt, som jo kan være nødvendigt for at nå helt i mål.  

Virksomheden har eksisteret i Glostrup i mange år, og har været en vigtig samarbejdspartner for Jobcentret og Ungeenheden gennem de sidste otte år. Et succesfuldt samarbejde, der har været med til at hjælpe flere unge godt på vej mod et godt voksen- og arbejdsliv.

Virksomheden startede som en enkeltmandsvirksomhed, men har i dag to dygtige medarbejdere, der begge har været tilknyttet Jobcenteret og Ungeenheden.

Erhvervssammenslutningens Erhvervspris 2022 går derfor meget fortjent til Møllebæk med Skipper Møllebæk ved roret.

LÆS også: Skipper Møllebæk – Ny dansk opfindelse gør det muligt at fjerne radon, inden den kommer ind i boligen
Møllebæk Autoriseret Kloakmester's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger