Geopal – Er der eksplosionsfare på din arbejdsplads?

Der kan være risiko for eksplosionsfare på arbejdspladser som oplagrer, håndterer eller producerer brandfarlige gasser eller dampe. Hvis disse stoffer blandes med luftens ilt, kan det skabe en eksplosion! Det kan eksempelvis ske på arbejdspladser, som har batterirum, og det er derfor typisk nødvendigt med overvågning af batterirum.

Her finder du gnisttestere

Kan batterier eksplodere?

Ja, men den største risiko er eksplosioner i opbevaringsområdet, eftersom batterierne udvikler knaldgas som kan forårsage, at en eksplosiv atmosfære opstår. I batterier foregår der konstant en smule gasudvikling, når vand deles i hydrogen og syregas. Udvikling af gas er dog kraftigst ved opladning.

En blanding af hydrogen og oxygen kaldes for knaldgas, den er meget energirig og især eksplosiv i et meget stort koncentrationsområde (4-77 vol%) sammenlignet med andre gasser ex. metan (4,4-16,5 vol%). Eftersom hydrogengas er lettere end luft, er det vigtigt at sørge for, at batteriet ikke monteres et sted, hvor der kan opstå gaslommer over batteriet, hvori gassen kan samles og nå en eksplosiv koncentration. Blot en enkelt gnist kan antænde gasblandingen, hvilket under uheldige omstændigheder kan resultere i en kraftig eksplosion. 

Gasudvikling sker hovedsageligt i forbindelse med opladning, men der dannes også en vis mængde gas både ved afladning og når batteriet er i hviletilstand. Vær derfor også opmærksom på eksplosionsfaren i rum, hvor der opmagasineres batterier. 

Hvordan undgår man så arbejdsulykker?

Det kan gøres ved at forhindre, at gasblandingen udvikler sig til en eksplosiv blanding, og alarmere i fald det er ved at ske. 

En måde at forhindre brintudviklingen i at nå eksplosionsfarlige koncentrationer er ved at ventilere sig ud af problemet dvs. installere permanent ventilation. I forbindelse med ladeprocessen udvikles der imidlertid også varme hvilket betyder, at store mængder varmeenergi sendes direkte ud i den blå luft, medmindre overskudsvarmen genanvendes hensigtsmæssigt.

En anden mulighed er at begrænse ventilationen til det absolut nødvendige (behovsstyret ventilation) hvorved både varmetabet og el til ventilatorerne minimeres. Dette kan man gøre ved at overvåge gaskoncentrationen, og kun ventilere når det er nødvendigt. Hvis en gasdetektor registrerer, at hydrogenindholdet i luften når op på 10 % LEL (Lower Explosive Limit), aktiveres ventilationen helt automatisk. Kan ventilationen ikke nedbringe gaskoncentrationen men tværtimod overstiger den fastsatte grænse (typisk 25 % LEL), kan man vælge at afbryde for strømmen til laderne, hvorved hydrogenudviklingen næsten stoppes. Der afbrydes typisk også for udstyr der ikke er godkendt til anvendelse i EX-områder.

I denne forbindelse er det derfor af stor betydning, at gasdetektorerne har den rigtige godkendelse til EX områder f.eks. EX-certifikat TÜV 16 ATEX 176482 X. Derved afbrydes strømmen ikke til gasdetektorerne, og de kan kontinuerligt fortsætte med at måle koncentrationen af gasblandingen i rummet, så man ved nøjagtigt, hvornår det er sikkert at genindkoble strømmen til laderne og ikke EX godkendt udstyr. Vælger man at benytte gasdetektorer der ikke er godkendt til eksplosionsfarlige områder, afbrydes strømmen også til disse, og ingen ved derfor hvornår eksplosionsfaren er elimineret.
Hos Geopal har vi forskellige gasdetektorer til eksplosionsfarlige områder samt den nødvendige viden inden for området. Læs også ‘Kursus i eksplosioner‘.

Så kontakt os og hør mere – så får du en sikker og tryg arbejdsplads.

LÆS også: Geopal – Udlejning af gasdetektorer
Geopal System A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger