10 kilometer fugemasse er med til at sikre Green Hills DGNB Guld

Green Hills er et moderne boligbyggeri i Solrød Syd, som er præcertificeret til guld efter bæredygtighedsordningen DGNB. Byggeriets grønne bakker og områder er et æstetisk symbol på projektets grønne tilgang, der naturligvis først og fremmest kommer til udtryk gennem de anvendte byggematerialer. Netop materialerne er nøje udvalgt for at kunne opnå en DGNB præcertificering. Med i alt 294 lejeboliger skal der bl.a. bruges en masse fugemasse, faktisk hvad der svarer til hele 10 kilometer. Til fugning af betonelementer, vinduer, døre, altaner osv. bruges den højelastiske fuge Sealflex Hybrid 522 fra Dana Lim, der netop er godkendt til at indgå i DGNB-byggerier.

Se Leverandører af Fugemasser

Ultimo 2022 vil de første beboere flytte ind i de nye lejeboliger i Solrød Syd kaldet Green Hills, der er præcertificeret til DGNB guld. Byggeriets store fokus på bæredygtighed kommer både til udtryk æstetisk med grøn beplantning på tagene og den omkringliggende grønne oase på hele 4 hektar, men afspejles naturligvis også i det lave miljøaftryk i de anvendte byggematerialer.

10.000 meter fuge

For at Green Hills har kunnet opnå en DGNB-guld præcertificering, har det stillet nogle konkrete krav til byggematerialerne. Selvom fugemasse kan virke som en mindre detalje i det store CO2-regnskab, så bruges der større mængder, end man lige umiddelbart tror. Derfor var valget af fuge ikke kun baseret på funktionelle kvaliteter.

– Dana Lim er kendt for sine gode, solide produkter, hvoraf flere af dem har forskellige certifikater og -godkendelser. Det var jo særligt relevant til dette projekt i og med, at man ønskede en DGNB-certificering af byggeriet. Dana Lims Sealflex Hybrid 522 er en rigtig fin fuge og samtidig godkendt til DGNB-byggerier, hvilket var en af årsagerne til valget faldt på den, udtaler Mikkel Tolstrup Steengaard. Fugemontør, der er fugemontør hos Permatæt ApS, der suppleres af Dana Lims salgschef Rasmus Qvist:

– Selvom fugemasse kan virke som en dråbe i havet sammenlignet med andre byggematerialer i så stort et byggeri, bruges der alligevel omtrent 10 kilometer fuge til sådan et projekt her.

Lokal leverandør

Da Green Hills opføres i Solrød, er der ikke langt til Dana Lims lager i Køge, hvilket også var en medvirkende faktor i valget af deres fuge.

– Udover at det er et kvalitetsprodukt, der lever op til byggeriets krav, så er det samtidig bekvemt og miljøvenligt, at Dana Lim kun ligger knap 2,5 kilometer fra byggepladsen. Der spares selvsagt en masse tid, ressourcer og CO2 ved at bruge deres fuge til Green Hills, lyder det afrundende fra Mikkel Tolstrup Steengaard.

Det forventes at Green Hills får sit endelige guldcertifikat ved færdigopførelse af byggeriet.

Fakta om byggeriet:

  • Der opføres 294 lejeboliger på mellem 56 – 212 m2 i Solrød Syd.
  • De første boliger forventes indflytningsklar i løbet af 2022.
  • Byggeriet er præcertificeret til DGNB guld.
  • Arkitekterne bag byggeriet er Danielsen Architecture, hvor Danielsen Urban Landscape har stået for de grønne uderum mellem bygningerne.
Se Leverandører af Fugemasser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger