Fugemasser

Fugemasser - De mest kendte typer fugemasser er silikonefugemasser, akrylbaserede fugemasser, polyurethanbaserede (PUR) fugeskum og -masser, oliebaserede fugemasser, højelastiske hybrid fugemasser. Leverandører af fugemasser finder du i listen på denne side. Leder du efter noget andet end fugemasser, så brug søgefeltet under denne boks.

Leverandører af og viden om fugemasser:


AAG Aalborg Gummivarefabrik A/S

Sundsholmen 3
9400 Nørresundby
Tlf.: 98 15 80 22
E-mail: info@aag.world

web

Kompetencer: Teknisk gummi, gummidug og plader, pakninger, måtter, profiler og tætningslister, vibrationsdæmpning, plast og skum, støbte emner, gulve og underlag, staldprodukter, lim og klæb, afskærmning, beskyttelse, vulkanisering, fendere, industrislanger

Læs mere om AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S


DANLUBE A/S

Tune Parkvej 5
4030 Tune
Tlf.: +45 70 25 12 80
E-mail: info@danlube.dk

www.danlube.dk

Kompetencer: lim, industrilim, smørefedt, smøremidler, silikone, akryllim, fugemasser, korrosionsbeskyttelse, affedtning, kompressorolie, smeltelim og hotmelt

Læs mere om Danlube A/S


Vesti Olsen A/S


Bukkerupvej 92
4340 Tølløse
Tlf.: 59 18 00 22
E-mail: mail@vesti-olsen.dk

www.vesti-olsen.dk

Kompetencer: Vi bygger primært i hoved-, og totalentreprise – og vi bygger i HELE Danmark

Halbyggeri, industribyggeri, stålhaller, værkstedsbyggeri, bilhuse, kontorbyggeri, domicilbyggeri, institutionsbyggeri, landbrugsbyggeri, ridehaller og ride stalde.

Læs mere om Vesti Olsen A/S


Würth Industri Danmark A/S

Merkurvej 5
6000 Kolding
Tlf.: 73 20 73 20
E-mail: salg@wuerthindustri.dk

www.wuerthindustri.dk

Kompetencer: befæstelse, befæstigelse, nitter, blindnitter, Lean, produktionsoptimering, indkøbsoptimering, besparelser, reduktion i tidsforbrug, reduktion i vareforbrug, reduktion i spend, konsolidering, vending, kanban, automatisering, six sigma, kaizen, SCM, supply chain management, partnerskab, international partner, global leverandør, international leverandør, VMI, leverandørstyret lager, genbestilling, full service, tegningsvarer, special-befæstelse, duplex, super-duplex, Zinkflake, HDG, A2, A4, rustfri, DIN, NORM, ISO, PPE, værnemidler, forbrugsartikler, standardartikler, automatisk genopfyldning, Skruer, Bolte, møtrikker, skiver, handsker, sikkerhedsbriller, høreværn, masker, PPE

Læs mere om Würth Industri Danmark A/S


10 kilometer fugemasse er med til at sikre Green Hills DGNB Guld




Green Hills er et moderne boligbyggeri i Solrød Syd, som er præcertificeret til guld efter bæredygtighedsordningen DGNB. Byggeriets grønne bakker og områder er et æstetisk symbol på projektets grønne tilgang, der naturligvis først og fremmest kommer til udtryk gennem de anvendte byggematerialer. Netop materialerne er nøje udvalgt for at kunne opnå en DGNB præcertificering. Med i alt 294 lejeboliger skal der bl.a. bruges en masse fugemasse, faktisk hvad der svarer til hele 10 kilometer. Til fugning af betonelementer, vinduer, døre, altaner osv. bruges den højelastiske fuge Sealflex Hybrid 522 fra Dana Lim, der netop er godkendt til at indgå i DGNB-byggerier.

Se Leverandører af Fugemasser

Ultimo 2022 vil de første beboere flytte ind i de nye lejeboliger i Solrød Syd kaldet Green Hills, der er præcertificeret til DGNB guld. Byggeriets store fokus på bæredygtighed kommer både til udtryk æstetisk med grøn beplantning på tagene og den omkringliggende grønne oase på hele 4 hektar, men afspejles naturligvis også i det lave miljøaftryk i de anvendte byggematerialer.

10.000 meter fuge

For at Green Hills har kunnet opnå en DGNB-guld præcertificering, har det stillet nogle konkrete krav til byggematerialerne. Selvom fugemasse kan virke som en mindre detalje i det store CO2-regnskab, så bruges der større mængder, end man lige umiddelbart tror. Derfor var valget af fuge ikke kun baseret på funktionelle kvaliteter.

- Dana Lim er kendt for sine gode, solide produkter, hvoraf flere af dem har forskellige certifikater og -godkendelser. Det var jo særligt relevant til dette projekt i og med, at man ønskede en DGNB-certificering af byggeriet. Dana Lims Sealflex Hybrid 522 er en rigtig fin fuge og samtidig godkendt til DGNB-byggerier, hvilket var en af årsagerne til valget faldt på den, udtaler Mikkel Tolstrup Steengaard. Fugemontør, der er fugemontør hos Permatæt ApS, der suppleres af Dana Lims salgschef Rasmus Qvist:

- Selvom fugemasse kan virke som en dråbe i havet sammenlignet med andre byggematerialer i så stort et byggeri, bruges der alligevel omtrent 10 kilometer fuge til sådan et projekt her.

Lokal leverandør

Da Green Hills opføres i Solrød, er der ikke langt til Dana Lims lager i Køge, hvilket også var en medvirkende faktor i valget af deres fuge.

- Udover at det er et kvalitetsprodukt, der lever op til byggeriets krav, så er det samtidig bekvemt og miljøvenligt, at Dana Lim kun ligger knap 2,5 kilometer fra byggepladsen. Der spares selvsagt en masse tid, ressourcer og CO2 ved at bruge deres fuge til Green Hills, lyder det afrundende fra Mikkel Tolstrup Steengaard.

Det forventes at Green Hills får sit endelige guldcertifikat ved færdigopførelse af byggeriet.

Fakta om byggeriet:

  • Der opføres 294 lejeboliger på mellem 56 – 212 m2 i Solrød Syd.
  • De første boliger forventes indflytningsklar i løbet af 2022.
  • Byggeriet er præcertificeret til DGNB guld.
  • Arkitekterne bag byggeriet er Danielsen Architecture, hvor Danielsen Urban Landscape har stået for de grønne uderum mellem bygningerne.

Specialfugemasse holder downtiden nede og byggerier af store betonelementer sammen




Netop nu er et af Danmarks største fritstående parkeringsanlæg i fuld gang med at blive opført på Amager. Et specialbyggeri, der skal kunne tåle lidt af hvert. Fuge- og tætningsspecialisten Ljungdahl A/S leverer den specialfugemasse, der binder anlægget sammen.

En korrekt anlagt og holdbar fuge er altafgørende, når man bygger parkeringsanlæg, landingsbaner i lufthavne, benzintanke og lignende, som udsættes for store belastninger. Er fugemassen ikke modstandsdygtig mod markante mekaniske påvirkninger, eller har massen ikke høj resistens mod aggressive kemikalier såsom brændstoffer og organiske opløsningsmidler, kan det føre til store skader og dermed ende som en bekostelig affære.
Netop nu er 5E-BYG i gang med at opføre det, der bliver et af Danmarks største fritstående parkeringsanlæg. Anlægget, der er beliggende på Amager, bliver seks etager højt, får plads til mere end 2.300 parkeringspladser og bliver 60.000 kvadratmeter stort. 5E-BYG anvender 2-komponent specialfugemasse fra Ljungdahl A/S til de 8.000 meter fuger, der skal holde parkeringshuset sammen.

2-komponent specialfugemasser er baseret på polysulfid. De hærder hurtigt, kan optage store bevægelser og har en lang levetid i modsætning til de 1-komponent polyurethan PU-fugemasser, der også anvendes i markedet.
– Fugemassens kvalitet er essentiel i en konstruktion som denne, hvor der er store og tunge betonelementer i spil. En konstruktion er aldrig stærkere end det svageste punkt, og nogle gange skal der kun én brist til, før der kan ske store skader. Ved et parkeringsanlæg er det for eksempel typisk de første fuger ved indgangen, hvor tusindvis af biler kører over hver dag, der giver en indikation af materialernes modstandskraft og levetid, forklarer Frederik Bardtrum, byggeleder for entreprenørvirksomheden 5E-BYG.

Downtime er afgørende
Når fugeprocessen er i gang, må andre håndværkere indstille deres arbejde og vente på, at fugemassen tørrer. Fugearbejdet skal derfor udføres på så kort tid som muligt, og fugen skal helst hærde hurtigt, så resten af arbejdet kan genoptages. Det gælder også for det løbende vedligehold og ved udskiftninger af fugerne over tid.

Det ved Ole Jensen fra fugefirmaet Fuge-Madsen, der er 5E’s faste samarbejdspartner og således også på parkeringshuset på Amager.
– Jeg har anvendt Ljungdahls fugemasse i 15 år til projekter med særlige krav, fordi jeg ved, at jeg kan stole på kvaliteten og egenskaberne. Den hærder væsentlig hurtigere end andre fugemasser, jeg har arbejdet med, og arbejdet i anlægget kan derfor genoptages blot et døgn efter, fugen er lagt, siger Ole Jensen.

Elasticitet, styrke og modstandsdygtighed
Flemming Bille fra fugefirmaet Fugebillen tilslutter sig tilhængerne af Ljungdahls specialprodukter, som han har brugt til en lufthavn på Island, i adskillige parkeringshuse og til at fuge benzinstationer på blandt andet Færøerne.
– Fællesnævneren for de projekter vi typisk udfører er, at konstruktionerne udsættes for voldsomme belastninger. Derfor skal jeg være absolut sikker på, at den fugemasse, vi benytter, er ekstremt modstandsdygtig og har høj elasticitet, så fugerne kan absorbere spændinger og vibrationer i dilatationsfugerne mellem beton- og konstruktionselementer og samtidig kan modstå kemikalier, kulde, varme og det daglige slid, siger Flemming Bille. Han tilføjer:
– Jeg har gennemtestet de største specialfugemasser, der er på markedet og fundet Ljungdahls tokomponent specialfugemasser som de bedste. I 12 år har jeg ikke oplevet ét eneste fugeslip med produkterne.


Terrasse med en elegant streg




Dansand lancerer en fast flisefuge i en mørk koksgrå farve, der giver den ukrudtsfrie terrasse et nyt og meget elegant look

Hvem kunne ikke tænke sig elegante "design-streger" i stedet for jord eller sand mellem de udendørs fliser? Og hvem kunne ikke tænke sig, at fugerne var fejefaste og fri for ukrudt?

Begge disse ønsker kan nu opfyldes på én gang for alle landets husejere. Firmaet Dansand lancerer nemlig en meget mørk koksgrå version af den populære faste flisefuge, Danfast, og det betyder, at terrassen nu ud over at være fri for ukrudt året rundt også kan få et elegant look med markante streger mellem fliserne. Nyheden hedder Danfast Antracit og er helt identisk med den tidligere kendte Danfast - bortset fra den meget mørke farvenuance. Den nye koksgrå flisefuge passer også perfekt til de moderne mørke belægningssten.

Danfast er et praktisk og arbejdsbesparende alternativ til sand mellem fliserne. Et fleksibelt og fejefast fugemateriale, der danner en så fast og stabil fuge, at ukrudtet ikke vil have en chance for at kunne trives.

Helt konkret består Danfast af en blanding af kvartssand, cement og nogle specielle bindere, og dette færdige blandingsmateriale skal blot fejes ned i fugerne som almindeligt fugesand. Når det herefter bliver vandet eller fugtet, vil det hærde op til en fast masse. Den hærdede fuge bliver så stærk, fast og elastisk, at den kan tåle at blive fejet på uden at forsvinde, ligesom den kan tåle frost og mindre bevægelser i underlaget.

Dansand, der ligger syd for Silkeborg og er Nordeuropas største producent af kvartssand, oplyser, at Danfast kan anvendes til fuger ved både nye og eksisterende belægninger. Belægningen skal ligge på et forskriftsmæssigt udført underlag, og fugerne skal være rengjorte og helt fri for jord og andet materiale. Fugebredden må variere mellem 2 mm og 15 mm, og fugedybden skal være minimum 40 mm.

Danfast Antracit leveres i 20 kg sække og forhandles landet over gennem byggemarkeder og tømmerhandler. Der kan læses mere på www.dansand.dk