BILA – Medarbejdermangel: Førerløs truck frigiver medarbejderressourcer til andre opgaver

Det er ingen hemmelighed, at kvalificeret arbejdskraft er en mangelvare – ikke mindst lagermedarbejdere og medarbejdere med trucklicens. Hos Bennet Potatoes blev automatisering vejen frem og med en Global AGV fra BILA er det lykkedes Bennet Potatoes at øge effektiviteten, produktiviteten og frigøre medarbejderressourcer til andre opgaver som fx kvalitetssikring.

Automation kan løse manglen på arbejdskraft

Leverandører af elektriske trucks

På tværs af brancher er det svært at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Og det bliver ikke nemmere, hvis arbejdsdagen består af mange timer med ensidigt og gentaget arbejde.  Derudover er der mangel på medarbejdere, som har de nødvendige licenser og kurser til arbejdet i forsyningskæden. Men når manglen på arbejdskraft banker på døren, kan automatisering give den nødvendige kapacitet til produktionen.

Flere og flere driftsledere søger derfor måder at allokere medarbejderne til de mere krævende og givende opgaver ved at overdrage ”ikke-værdiskabende” opgaver til automationsløsninger. Automatisering af monotone og repetitive opgaver – som fx simple palletransporter – kan frigøre værdifulde ressourcer og øge effektiviteten. På den måde bruges ressourcerne på den måde, som gavner virksomhedens mål bedst muligt.

Effektiv og uafbrudt drift 24/7

Præcision, effektivitet og forudsigelighed er kritiske elementer i enhver forsyningskæde – især i produktionsmiljøer med begrænset plads og stramme tidsplaner. Alle aspekter af produktionskæden skal derfor arbejde sammen for at gøre den så optimal som muligt.

Og her tilbyder førerløse gaffeltrucks (AGV) en sikker og omkostningseffektiv transportløsning til arbejdsgange med gentagne materialehåndteringsopgaver, der skal løses rettidigt.

Der er mange fordele ved at installere en AGV i din produktion. For det første kan den arbejde døgnet rundt og dermed sikre fortsat arbejdsflow om natten. Grundet deres høje præcision minimerer du også skader på gods og materiel. Førerløse trucks gør det muligt at behandle større mængder godt alt imens den sikrer effektivitet og et mere sikkert arbejdsmiljø for mennesker og varer.

En AGV er med andre ord en værdifuld tilføjelse til din værdikæde, som kan hjælpe med at øge konkurrenceevnen.

Global AGV øger produktiviteten hos Bennet Potatoes

Global AGV fra BILA har allerede hjulpet mange virksomheder med at forbedre kapaciteten.

I pakkeriet hos Bennett Potatoes klargør de både sække og kasser med kartofler til distribution. Den proces som Global AGV udfører i dag, blev tidligere udført manuelt. Det skabte logistiske udfordringer, da processen foregår på et relativt lille område, hvorfor pladsmangel og spildtid tidligere har været en hæmsko for et effektivt flow i pakkeriet.

Førhen havde de tre medarbejdere med hver sin løftevogn til at udføre opgaven, og her oplevede medarbejderne, at det skabte knudepunkter, hvor de måtte vente på hinanden. Det var også en observation Ian Bennett, Administrerende Direktør i Bennet Potatoes havde gjort sig. Kombineret med manglen på arbejdskraft havde Ian samtidig et ønske om at bruge medarbejderressourcerne et sted, hvor det ville gøre mere gavn. Derfor var der et stort ønske om at automatisere denne proces.

Implementeringen af førerløse trucks hos Bennet Potatoes er med til at skabe et bæredygtigt produktionsmiljø, der kan mærkes på bundlinjen. Derudover frigør Global AGV to ud af tre medarbejdere til andre, mere komplekse opgaver på fabrikken.

Hos Dragsbæk i Thisted høster de også fordelene af deres Global AGV.

AGV’en har bogstaveligt talt løftet vores produktion til næste niveau. Margarineproduktionen har tidligere involveret mange tunge og opslidende løft for medarbejderne. Nu varetager den førerløse truck i stedet palleløft og -kørsel – og det har i den grad forbedret vores arbejdsmiljø, hvor vi både har oplevet en reduktion af sygedage, men også minimeret risikoen for arbejdsulykker”.

Dragsbæk er producent og leverandør af en bred vifte af fødevarer til forbrugere og professionelle i både Danmark og udlandet.

Bekæmp manglen på arbejdskraft med en Global AGV fra BILA

Global AGV fra BILA løser rutineopgaver og eliminerer samtidig flaskehalse og produktionsstop, hvilket frigør værdifulde ressourcer til fx kvalitetssikring.

Global AGV er den enkleste stand-alone logistikløsning på markedet. AGV’en er nem at installere og kan betjenes af alle. Takket være den simple software og det intuitive interface tager det i gennemsnit kun et par dage at installere og idriftsætte Global AGV. Grundet dens fleksibilitet kan den moduleres og tilpasses dine krav, hvilket gør den let at integrere i dit eksisterende produktionsmiljø. For øget fleksibilitet er maskinen udstyret med dual-mode teknologi, som muliggør øjeblikkeligt skift mellem automatisk og manuel betjening. Alt i alt er Global AGV perfekt i et dynamisk produktionsmiljø med mange A-B palletransporter.

LÆS også: Grøn automation – BILA går på global robotskattejagt
BILA A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger