Status 2022 – Eilersen Electric A/S

Endnu et år med stor vækst

2022 var et år, hvor verden var i forandring. Man kunne være tilbøjelig til at tænke, at det ville sætte en stopper for væksten, men det må vi konstatere ikke har været tilfældet. Der har været fuld gang i kedlerne, og vi fortsatte den enorme vækst fra tidligere år. De nye kunder har i året medført en vækst på næsten 50%, som vi har kunne understøtte med optimerede faciliteter i vores nye domicil og ved at have mange gode medarbejdere, som vidste, hvor der skulle sættes ind for at imødekomme efterspørgslen. Der har været travlt, men vi har i samlet flok løftet opgaven og fået ekspederet de mange projekter fra eksisterende såvel som nye kunder.  

Veluddannede og kvalificerede medarbejdere

Vi er hos Eilersen glade for at have en lang anciennitet blandt en stor andel af vores medarbejdere. Det er yderst vigtigt, da en virksomhed som vores bygger på veluddannede og kvalificerede medarbejdere. I 2018 ansatte vi den første lærling i Eilersens historie, og vi kan med glæde meddele, at han i år blev færdigudlært med topkarakter. Det bringer os glæde at se, hvordan han har udviklet sig gennem årene og brugt al sin tekniske kunnen i praksis. I fremtiden indgår han naturligvis fortsat som en fast del af vores tekniske produktionsteam, og det er vi meget glade for.

Nye ansigter i administrationen og produktionen

Vi har mange nye ansigter i virksomheden, som er fordelt i administrationen og produktionen. I takt med at efterspørgslen efter vores produkter er steget, og vi har ønsket at bibeholde det høje serviceniveau samt nedbringe produktionstiden, har vi løbende ansat nye, kompetente medarbejdere. Der er ansat bredt, og det har styrket vores afdelinger inden for salg, indkøb og produktion med yderligere arbejdskraft. Vi har i firmaet nu 11 forskellige nationaliteter, hvor de nyest ankomne er ukrainere. Niveauet af kundeforespørgsler ser ikke ud til at falde det næste stykke tid, så vi vil kontinuerligt opskalere arbejdskraften i specielt produktionen for fortsat at imødekomme efterspørgslen.

Messerne er tilbage

Vi har de sidste par år været begrænset i vores messedeltagelse grundet Corona, men nu er messerne tilbage for fuld udblæsning. Vi har i år deltaget på Automatik i Brøndby og FoodTech i Herning. Næste år er der udsigt til flere, store messer i både ind- og udland, hvor vi igen vil stå klar med stor faglighed, fremvise vores produkter og møde andre fra branchen.

Forventninger til 2023

Vi forventer et 2023 med stor aktivitet og fortsat vækst. Vi vil derfor nyde godt af de nyansættelser, vi foretog i år. Det vil hjælpe til, at vi i fællesskab fører Eilersen sikkert, stabilt og med højt kvalitetsniveau gennem et spændende 2023. Vi forventer herudover at udvide vores antal af medarbejdere, og på nuværende tidspunkt søger vi tre nye ansigter til henholdsvis salg og hardware Engineering. Måske det er dig, vi leder efter?

LÆS også: Eilersen deltager på FoodTech med ny, patenteret vejecelle
Eilersen Electric Digital Systems A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger