ZEISS præsenterer stærke måletekniske løsninger på VTM Summit
ZEISS er selvskreven udstiller, når dørene åbnes for fagmessen VTM Summit den 25.-28. april i Odense Congress Center.
– VTM Summit holdes normalt hvert tredje år, men pga. Covid-19-nedlukningerne er der nu gået seks år, siden den seneste VTM-messe løb af stablen. Derfor ser vi ekstra meget frem til at kunne hilse på de mange besøgende, der nu igen får lejlighed til at mødes på en stor dansk fagmesse, siger Peder Bay, Regional Sales Manager, ZEISS.
Hos ZEISS er man i disse uger i fuld gang med at detailplanlægge firmaets medvirken i VTM Summit. ZEISS kan dog allerede nu løfte sløret for de måletekniske løsninger, som firmaet præsenterer på messen:
CALYPSO 2023
ZEISS viser nyheder i softwarepakken CALYPSO 2023, herunder udvidede PMI-funktioner og Cookbook-baseret udarbejdelse af måleprogrammer. CALYPSO indgår sammen med GOM Inspect Professional og andre softwarepakker i ZEISS Quality Suite.
ZEISS PiWeb
De besøgende kan få et indblik i PiWeb, et best-in-class dataopsamlings- og rapporteringssoftware, der forvandler måleresultater og procesdata til et værdifuldt overblik over produktionen. PiWeb fås som enkeltbruger- eller netværksløsning og samler alle procesdata vedr. det relevante produkt.
DURAMAX
ZEISS præsenterer den kompakte målemaskine DURAMAX, der er specielt udviklet til anvendelse i produktionsmiljø med varierende temperaturer. Den er særligt beskyttet imod snavs og kan anvendes som stand-alone som erstatning for manuelle måleopstillinger, lige som den kan indgå i automatiserede processer i bearbejdningsceller med robothåndtering.
O-INSPECT 543
Gæster på ZEISS’ stand kan se O-INSPECT 543, en multisensor koordinatmålemaskine som kombinerer fordelene ved taktil og optisk måling, og som tilføjer yderligere funktioner med ZEISS’ nye DotScan, der måler berøringsfrit med hidtil uset præcision.
CONTURA 7/10/6
Den seneste generation af ZEISS CONTURA byder på endnu flere varianter end de tidligere. Udvalget af sensorer spænder fra VAST XT Gold scanningtasthoved over RDS drej-/svingbart hoved med over 20.000 positioner til optiske målesystemer, rundbord mv. CONTURA fås i størrelser fra 700 x 700 op til 1200 x 2400 mm.