Nye køleskabe drevet af solceller sikrer livredende vacciner til fjerne destinationer med ekstreme varmegrader

Nye køleskabe drevet af solceller sikrer livredende vacciner til fjerne destinationer med ekstreme varmegrader

Secop (tidligere Danfoss Compressors) er klar med ny solcelledrevet serie af kølekompressorer til sikker opbevaring og transport af livreddende vacciner og følsomme biomaterialer som blod og stamceller til varme, fjerntliggende områder.

Secop, der er global leder inden for solcelledrevet køleteknologier og pioner inden for naturlige kølemidler, har udviklet og lanceret en næste generation SDD-teknologi (solar direct drive), der udnytter energien generet fra solpaneler. Den næste generation af SDD minimerer arealbehovet for solpaneler med ca. 50-75% i forhold til det bestående technologi. Den oplagrede energi holder køleskabet koldt om natten eller på overskyede dage. Køleenhederne, der drives af Secops SDD-teknologi og nye BD Nano-serie af kompressorer er direkte forbundet til solcelleanlægget. Denne tilgang løser flere problemer med off-grid vaccinekøling og muliggør udvidelse af kølekæden helt ud i fjerntliggende, ofte ekstremt varme områder, uden behovet for mellemlagring ved hjælp  af batterier. I de fjerntliggende områder kan elnettet ofte ikke garanteres, men til gengæld er der tilstrækkelig sol.

Batterier er typisk den mest sårbare og dyreste del af off-grid-systemer, derfor kan SDD-drevne køleskabe reducere de samlede omkostninger ved vaccinekøling markant. Traditionelle teknologier til køleskabe, der drives af gas og petroleum er både mere vedligeholdelseskrævende, mindre miljøvenlige, mere ineffektive og mindre pålidelige end køleenheder, der drives af kompressorteknologi. Batteridrevne solcelle-køleskabe er derfor en bedre og mere bæredygtig løsning, der også bakkes op af WHO.

Se Leverandører af Kemikalieskabe

WHO støtter ny solcelledrevet teknologi
Secop arbejder sammen med Global Health Labs, for at definere kravene og udvikle den nye generation SDD-teknologi, der er skræddersyet til WHO’s specifikationer. Den nye generation af SDD-teknologien opfylder alle krav til direkte soldrev samt ustabile elnet i store landområder med svage elinstallationer. Secops nye teknologi gør det derved muligt for producenter af vaccinekøleskabe at opfylde de nyeste lovkrav. WHO anerkender potentialet i SDD-teknologien til at forbedre adgangen til medicinsk køling i ressourcebegrænsede regioner.

Se Leverandører af Kølekompressorer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger