Celsa Steel – Klar klimaagenda: Nu leveres 700 tons armering til DGNB Platin-byggeri for Arbejdernes Landsbank

Klar klimaagenda: Nu leveres 700 tons armering til DGNB Platin-byggeri for Arbejdernes Landsbank

Når ambitionerne sigter mod DGNB-platin skal byggematerialerne under lup. Det har de været i projektet til Arbejdernes Landsbank, der bygger nyt på Sluseholmen i Københavns Sydhavn.

Leverandører af konstruktionslim

Når Arbejdernes Landsbank bygger, bygger de ansvarligt. Derfor var der også i udbuddet krav til den maksimale mængde CO2 pr ton armering i den forespørgsel som landede hos Celsa Steel Service.

Carsten Røjgaard, Salgs- og marketingchef i Celsa Steel Service, fortæller:

”Vi mærker som producenter klart mere fokus på CO2 aftrykket i udbuddene nu end tidligere og blev faktisk i denne sag nævnt som en mulig armeringsleverandør, hvilket skyldes vores CO2 aftryk på bare 425 kg CO2e pr ton armering. Ser man samlet på en bygnings CO2 aftryk, er armering jo et oplagt sted at spare CO2 – man får fuld funktionalitet og mindre CO2, ved at vælge sin leverandør med omhu”, lyder det fra marketingchefen.

Det er man enig i hos entreprenøren, som er ansvarlig for bestillingen af armeringen til AL-huset. Bestillingerne lægges online i Celsas QR-program, så ordrestatus opdateres i real time vareflowet bliver så effektiv som muligt. Projektet inkluderer flere former for armeringsprodukter fra Celsa Steel Service, herunder armeringsnet, klip&buk samt en del Bamtec rullearmering, som skal indgå i bundpladen under den arkitektoniske bygning.

Armeringen til det ambitiøse projekt, der sigter mod en DGNB platin-certificering, leveres fra Celsa Steel Service i Ølstykke. Armeringen er produceret ved energi fra vandkraft og bærer et CO2 aftryk på bare 425 kg CO2 pr ton. Armeringen, der naturligvis er af 100% genbrugsstål, ligger dermed langt under LCA Bygs standardværdier for armering på 683 kg CO2/ton. Dermed spares dermed 37% CO2 i forhold til disse standardværdier.

Bankens nye fælleshus får et bruttoareal på 18.625 kvadratmeter og opføres i Københavns Sydhavn. Huset har været under udvikling i 2 år og skal huse bankens stabsfunktioner fra København og Glostrup.

LÆS også: Celsa Steel Service gør entreprenører klar til ny grøn armering
Celsa Steel Service A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger