Nyt i KUKAs katalog – to hurtige robotter

KUKA er et globalt automationsselskab med et salg på omkring 3,3 milliarder euro og omkring 14.000 medarbejdere.
KUKA Nordic kan nu tilbyde både en ny DELTA– og en ny SCARA-robot. To mindre robotter, der begge egner sig til rene miljøer.
– Det er to højpræcisionsrobotter, der udfylder en direkte efterspørgsel på det marked, siger Micael Amandusson, Channel Manager hos KUKA Nordic.
KUKAs nye DELTA-robot KR 3 D1200 har en række interessante funktioner. Den er uovertruffen hurtig med en cyklustid på kun 0,32 sekunder ved en belastning på et kilo. Den nominelle maksimale vægt er tre kilo.
– Men den er designet til at klare op til seks kilo, hvilket gør den til en af de stærkeste DELTA-robotter på markedet, siger Micael Amandusson.
Robotten har en rækkevidde på 1.200 millimeter og alligevel i et kompakt design: en diameter på 350 millimeter. Præcisionen er også høj (+0,1 millimeter).
K3 D1200 er designet til at fungere med minimal vedligeholdelse, med lukket gear og selvsmørende kugleled. Derudover er den hovedsageligt lavet af kulfiber, hvilket gør den både let og robust.
– Handler det derimod om direkte kontakt med fødevarer, anbefaler vi KR D1200 HM (Hygienic Machine), siger Micael Amandusson.
Til dem, der skal bruge flere af den nye DELTA-robot, f.eks. på et samlebånd, har KUKA flere smarte softwareprogrammer til at styre og synkronisere maskinerne: KUKA.ConveyorTech, KUKA.VisionTech og KUKA.PickControl.
Den anden nyhed, som KUKA Nordic nu kan tilbyde, er den nye KR SCARA, der kan klare 12 kilo og fås i både standard- og renrumsversion.
Det er en hurtig robot med kort cyklustid (0,40-0,42), høj gentagelses nøjagtighed på (+/- 0,025). Designet er kompakt, med alle kabler gemt inde i robotkroppen – KR SCARA er specialdesignet til at udføre monotone opgaver såsom at samle følsomt elektronisk udstyr eller pakke medicin.
– Den er også meget nem at holde rent, siger Micael Amandusson.
Hvad angår designet til rene miljøer, har den en marginalt længere cyklustid (0,42-0,44).
Standardversionen har kapslingsklasse IP20, versionen til rene miljøer har klassificeringen IP54 og renrumsklassifikationen ISO 5.
Med hensyn til rækkevidden fås KR SCARA i tre varianter: 650, 750 og 850 millimeter.
Modellen fås også med en rækkevidde på 750 millimeter i varianten Z600 med en ekstra lang Z-akse, hvilket giver en rekordlængde på 600 millimeter.
– Det er 200 millimeter længere end alle andre SCARA-robotter i 12 kilos vægtklassen på markedet, siger Micael Amandusson.