Moldow leverer ny effektiv udsugning til VELUX

Moldow har leveret to komplette filteranlæg til VELUX’ fabrik i Østbirk med fokus på energieffektivitet og driftssikkerhed.

Moldow har leveret to komplette filteranlæg til VELUX’ fabrik i Østbirk med fokus på energieffektivitet og driftssikkerhed.

Grundet produktionsforøgelse og et ønske om mere energirigtig udsugning besluttede VELUX at investere i ny spånudsugning til fabrikken i Østbirk og udskifte to gamle filteranlæg med nye.

I produktionshallerne mellem de to filteranlæg produceres de velkendte VELUX ovenlysvinduer i træ. Det medfører store mængder materialefyldt luft, som skal udsuges for at garantere et sikkert og sundt arbejdsmiljø for fabrikkens ansatte. Netop det er Moldow A/S specialist i at designe og levere.

– Vi har samarbejdet med Moldow i mange år – og de mange års samarbejde har vist, at de kan levere effektive, driftssikre løsninger til udsugning og luftfiltrering. De gamle anlæg var forældede og levede ikke op til vores ønsker om energioptimeret udstyr. Vi har behov for anlæg, der sikrer et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og som er så energieffektive som muligt, forklarer Charlotte Bjørn Schougaard, QHSE & Energy Manager på VELUX fabrikken i Østbirk.

Moldow har leveret en komplet udsugningsløsning til VELUX, der inkluderer to filtre, 13 ventilatorer, to varmevekslere, energioptimering, ca. 118 m kædetransportør, rørføring, el-arbejde, gnistslukningsudstyr, ingeniørarbejde, projektering, montage og indkøring.

Store besparelser at hente på spånudsugningen
Energioptimering er højt på dagsordenen hos VELUX, og der har i anlægsløsningerne været stort fokus på at sikre så lavt et energiforbrug som muligt.

– Spånsugningsanlæg bruger meget energi, så der er store besparelser at hente ved at vælge den rigtige, energioptimerede løsning. Det er noget, vi har meget fokus på at tilbyde – selvfølgelig baseret på kundens ønsker og forhold, forklarer produktchef for filteranlæg hos Moldow, Johannes Ipsen.

[…]

Læs hele projektbeskrivelsen på Moldows hjemmeside: Effektive filteranlæg til VELUX

LÆS også: Moldow sigter mod det polske marked
Moldow A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger