Ny webshop fra Securitas skal give tryghed for små virksomheder
Ny webshop fra Securitas skal give tryghed for små virksomheder
Mange virksomhedsejere lever dagligt med frygten for indbrud, og for at de mister deres værdier – nogle har endda stået i den situation, at de har konfronteret en ubuden gæst og ikke har haft hjælp i baghånden. Begge dele er meget ubehagelige oplevelser, som en ny webshop nu kan hjælpe mindre virksomheder med at undgå.
Securitas går nu i markedet med en webshop, hvor løsningerne netop er skræddersyet til mindre virksomheder. Det er et nyt marked for Securitas, og der har været helt særlig fokus på at gøre det nemt for kunderne at købe sikkerhed.
”Vi er en virksomhed, der gerne vil sætte vores kunder i centrum. Det er også derfor, at webshoppen er tilpasset de mindre virksomheders behov”, siger adm. direktør i Securitas, Claus Fibiger og fortsætter: ”Vores erfaring er, at det skal være nemt og fleksibelt for de små virksomheder, når de køber en alarmpakke. Hos os er alt inkluderet i prisen – installation, opkobling og vagtudrykninger. Og som noget nyt på markedet er løsningen for de små kunder uden binding eller opstartsgebyr – det er nemlig også noget, især de mindre virksomheder har fokus på efter pandemien”.
Farvel til bekymringer
Nye og kommende kunder i webshoppen kan på en nem måde sige farvel til bekymringerne og goddag til en verden af proaktiv overvågning. Når alarmpakken fra Securitas er bestilt, bliver den leveret og installeret direkte hos kunden af en professionel montør.
Joost Zeij, som ejer ClimateCoating Danmark og Den Hollandske Malermester i Karlslunde, var den første kunde, som bestilte en alarmløsning i webshoppen. ClimateCoating Danmark sælger højteknologisk maling. ”Vores maling, som oprindeligt er udviklet af NASA, har en keramisk membran, og den indeholder alt det, der er vigtigt, når vi taler om bæredygtighed– og det bliver formentlig fremtidens maling,” siger Joost Zeij og uddyber: ”Den slags maling kræver unikke maskiner, som man ikke lige kan opdrive rundt om hjørnet, og det er en af grundene til, at jeg har besluttet mig for at få en alarmløsning. Det var vigtigt for mig at få en alarm, der var tilknyttet en kontrolcentral og en alarmpatrulje, som reagerer, hvis alarmen går. Jeg valgte Securitas som leverandør, fordi det var nemt for mig at købe det hele i én samlet løsning. Jeg bestilte bare alarmpakken på webshoppen, kort tid efter blev den monteret, og så var jeg oppe at køre med alarm – på ingen tid. Det er en virkelig god fornemmelse, og det eneste, jeg egentlig skal, er at huske at slå alarmen til og fra. Så jeg er en glad kunde”.
Find webshoppen her: www.securitas.dk/webshop