Det tekniske hjørne – Lydisolation, lydabsorption og lyddæmpning. Hvad er hvad?

Og hvorfor skal man nu vide noget om det? Simpelthen for ikke at spilde tid og penge på noget, der ikke virker.

Alt om Teknik, AoT, har et stort afsnit om akustiske materialer. Spørgsmålet for brugeren er, hvilket materiale skal jeg vælge til et aktuelt akustisk problem. Her sker der ofte en sammenblanding af begreberne, lydisolation og lydabsorption.

Kort fortalt, så handler begrebet lydisolation om de tiltag og foranstaltninger, der bruges til at adskille støjende aktiviteter fra støjfølsomme. Hertil anvendes typisk tunge og tætte bygningskonstruktioner, fx flerlags gipsplader eller beton, der forhindrer lydenergien i at gå igennem konstruktionen og ud i omgivelserne.

Omvendt når vi taler om lydabsorption. Her drejer det sig om at absorbere eller opsuge den lydenergi, der er i rummet. Herved bliver oplevelsen af lydene mere (af)dæmpet eller ”tør”. Til dette anvendes typisk lette, porøse materialer som mineraluld (fx Ecophon eller Rockwool).

Begreberne må ikke sammenblandes. Det kan føre til problemer, hvis man forsøger at påvirke rummets egenskaber med de forkerte materialer, fx at dæmpe lyden fra et lokale til et andet med lydabsorberende materialer. Den slags misforståelser sker jævnligt.

Brugen af ordet dæmpe er i øvrigt ikke godt, det er et uklart og misforståeligt, og det bør undgås, når man taler om akustik. Eller forklares tydeligt, hvad man mener.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger