Ny administrerende direktør i OEM Automatic Klitsø A/S

Ny administrerende direktør i OEM Automatic Klitsø A/S

Ny administrerende direktør i OEM Automatic Klitsø A/S

Andreas Andersson har besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør i OEM Automatic Klitsø A/S. Fra 1. januar 2024 er Christian Hansen ny administrerende direktør for virksomheden.

Christian Hansen kommer fra en stilling i OEM Automatic Klitsø som markedschef for afdelingerne Proces og Tryk & Flow siden sommeren 2023. Før det har han været markedschef for afdelingen Proces siden 2011. Christian Hansen har været ansat i OEM Automatic Klitsø i 32 år.

Christian Hansen er 61 år og bor til daglig i Allerød, Christian har arbejdet med teknisk handel det meste af sit arbejdsliv, primært inden for Ventiler og Pumper.

Senest har Christian været med til at gennemføre opkøbet af Unit-Pump i Kvistgård. Unit-Pump har været en del af OEM Automatik Klitsø A/S siden den 1/11-2023

Andreas Andersson fortsætter som bestyrelsesformand i OEM Automatic Klitsø.

OEM Automatic Klitsø A/S er en virksomhed der blev grundlagt i 1961 og som er leverandør af industrikomponenter fra en lang række producenter. Produktsortiment er meget omfattende og indeholder bl.a. produktgrupper som procesteknologi, trykteknologi, flowteknologi, ATEX, hydraulik, sikkerhedsudstyr, sensorteknologi, IIoT-teknologi og elektriske komponenter. Typiske brancher der leveres til er fødevarebranchen, medicinalbranchen, kemibranchen, marinebranchen og vindenergibranchen. Virksomheden har 29 ansatte, hovedkontor i Allerød og en filial i Risskov.

OEM Automatic Klitsø A/S er en del af OEM International som har hovedkontor i Tranås i Sverige og består af 33 virksomheder i 15 lande med en samlet omsætning på 4,7 milliarder svenske kroner, 30.000 kunder, 400 leverandører og 998 ansatte.

Find Leverandører af flow- og trykteknologi her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger