Danfoss og Sygehus Sønderjylland viser vejen til dekarbonisering af sundhedsvæsenet

Danfoss og Sygehus Sønderjylland viser vejen til dekarbonisering af sundhedsvæsenet

Danfoss og Sygehus Sønderjylland viser vejen til dekarbonisering af sundhedsvæsenet

Sygehus Sønderjylland i Sønderborg har en ambition om at gå forrest i bestræbelserne på at reducere miljøpåvirkningen og skabe en mere bæredygtig drift inden for sundhedssektoren. Sygehuset har derfor gennemført et energi-effektiviserings-projekt, der indebærer en udskiftning af to gamle gaskedler med to topmoderne varmepumper.

I dag markerer Sygehuset indvielsen af de to nye varmepumper og det opdaterede hydroniske system, som tilsammen udgør en milepæl i sygehusets grønne omstilling og ikke mindst rejsen mod at blive CO2 neutral gennem udfasningen af fossile brændsler. Med en kombineret kapacitet på 2.6 MW vil de to Energy Machines™ varmepumper sørge for bæredygtig opvarmning og køling af sygehuset. Begge varmepumper er forsynet med fire oliefrie Danfoss Turbocor® kompressorer. Kompressorerne leverer høj effektivitet til køleapplikationer og er derfor særligt velegnede til anvendelse i kølekrævende bygninger såsom hospitaler, produktionsindustri og datacentre. 

Bo Libergren (V), Regionsrådsformand i Region Syddanmark, siger:
“Vi er begejstrede over officielt at kunne indvie vores nye varmepumper. Med dem tager vi et vigtigt skridt væk fra fossile brændsler og forældede gasfyr, og de er et godt bevis på, at vi med partnerskaber på tværs af sektorer kan skabe innovative løsninger. På Sygehus Sønderjylland og i vores region har vi forpligtet os til at reducere vores klimaaftryk, og vores håb er, at dette projekt vil inspirere sundhedsvæsenet til at følge vores eksempel på, hvordan man kan sætte fart på den grønne omstilling
 
Udover at reducere hospitalets miljømæssige påvirkning ved at nedbringe udledningen af CO2, så sikrer løsningen samtidig et mere komfortabelt indendørsklima, og tjener som et vigtigt eksempel på, hvordan fremtidens integrerede energisystem kan se ud, når det er grønt, sammenkoblet og digitalt.

Energi-effektivitet gennem integration og sektorkobling

De to nye varmepumper vil erstatte sygehusets gas- og oliebaserede opvarmning og køling gennem energieffektiv teknologi, og det forventes at hospitalets årlige energiforbrug vil kunne reduceres med 12.500 MWh, svarende til det totale varmeforbrug for 740 gennemsnitlige husstande i Danmark.   

Udover at levere direkte køling til hospitalets tekniske installationer, skannere, ambulatorier, og venteområder, så vil hospitalet genanvende overskudsvarmen fra egne køleanlæg til at opvarme hospitalet og til brugsvand. Den varme, som hospitalet ikke selv kan benytte, vil blive solgt til Sønderborg Varme, og dermed vil hospitalet spille en større rolle i lokalområdets dekarboniseringsbestræbelser. Når systemet er fuldt ud implementeret, forventer hospitalet at kunne levere 15.800 MWh overskudsvarme til fjernvarmenettet, svarende til det totale varmeforbrug for 930 gennemsnitlige husstande i Danmark.

Jürgen Fischer, President for Danfoss Climate Solutions, siger:
Dette partnerskab er et lysende eksempel på, hvordan innovation og samarbejde kan sætte fart på en bæredygtig forandring. Projektet er samtidig et udtryk for Danfoss’ målsætning om, i fællesskab med andre aktører, at udvikle bæredygtige løsninger til at dekarbonisere opvarmning og køling. Vi er stolte af vores partnerskab med Sygehus Sønderjylland og Sønderborg Varme, hvor vi sammen sætter en ny standard for dekarbonisering af sundhedsvæsenet.”  

Projektet er blevet ledet og gennemført af en styrekomite bestående af repræsentanter fra Sønderborg Kommune, Sønderborg Varme A/S, Rambøll, repræsentanter fra regionens hospitaler og Danfoss. 

Se Leverandører af Varmepumper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger