Store dage i vente: Nordjysk Beslags håndværkermesse har 25 års jubilæum

Store dage i vente: Nordjysk Beslags håndværkermesse har 25 års jubilæum

23-24 august afholder Nordjysk Beslag årets Håndværker- og Industrimesse, som i år har 25-års jubilæum.

Nordjysk Beslag & Værktøj A/S inviterer til årets Håndværker- og Industrimesse, som i år markerer sit 25-års jubilæum. Samtidig fejrer Nordjysk Beslag sit 45-års jubilæum, og i den anledning vil årets messe være en ekstraordinær oplevelse, hvor vi går all-in på både indhold og rammer.

Nye tiltag – større og bedre end nogensinde
For at markere de to jubilæer har vi udvidet messens areal betydeligt. I år vil besøgende opleve messens udstillere både i vores store lagerhal og i det store udstillertelt, som tidligere har dannet rammen om arrangementet. Som noget helt nyt introducerer vi et stort udendørsareal, hvor der vil være produktdemonstrationer af både nye og populære produkter inden for byggeri og anlæg, sikkerhedsudstyr, opbevaringsløsninger og eftersyn af faldsikringsudstyr. Dette udendørsområde vil give besøgende en unik mulighed for at se produkterne i aktion og få dem demonstreret af produkteksperter.

Et kig ind i fremtiden med produktnyheder
Messen vil byde på en lang række nyheder fra 40 leverandører, som alle er klar til at fremvise deres nyeste produkter og dele ud af deres ekspertise. Derudover har vi i år tilføjet over 80 demomaskiner fra Fein, som kun har været brugt til fremvisninger – en unik mulighed for at erhverve professionelt værktøj til en særdeles fordelagtig pris.

“Vi er utroligt stolte over at kunne fejre både 25-års jubilæum for vores Håndværker- og Industrimesse og 45 år som virksomhed. Det er en milepæl, der betyder meget for os, og vi har derfor gjort os ekstra umage i år. Vores mål er at skabe en messeoplevelse, der ikke blot fejrer vores fortid, men også peger mod fremtiden. Med det nye udendørsareal og en lang række produktnyheder, er vi sikre på, at både trofaste kunder og nye besøgende vil få en inspirerende og lærerig oplevelse,” udtaler Finn Leleur Thomsen, direktør og medejer af Nordjysk Beslag.

Masser af konkurrencer og gode tilbud
Som altid vil der være mulighed for at deltage i spændende konkurrencer, hvor der er flotte præmier på højkant, og besøgende kan glæde sig til gode tilbud på alt fra arbejdstøj til avanceret værktøj. Gratis mad, drikke og parkering er inkluderet, så man kan nyde messen i fulde drag.

Vigtig praktisk information
Da udendørsarealet i år optager de tidligere års parkeringspladser, henviser vi i stedet til parkering ved Byplanvejens Skole. Der vil også være et begrænset antal parkeringspladser til rådighed ved Kosan Gas og Almas.

Hvor og hvornår:
Hos Nordjysk Beslag og Værktøj A/S, Gugvej 136 i Aalborg SØ, 23., og 24. august 2023. Fredag kl. 9-16, lørdag 9.30-12.00

For mere information kontakt venligst
Jesper Christensen, Marketing – 54555242 jesper@nordjyskbeslag.dk

Find leverandører af håndværktøj her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger