Af Allan Andreasen, direktør hos ABB
NEKST, der kommer med anbefalinger til politikerne om fremtidens elinfrastruktur, foreslår, at vores øgede elektricitetsforbrug primært skal leveres via flere og større kabler i elnettet, som skal udvides voldsomt de næste 10 til 15 år. Spørgsmålet er, om vi ikke skal se på supplerende løsninger? For eksempel en højere grad af lokal produktion og intelligent styring af energiforbruget.
Det var egentlig energikrisen, som kom i forlængelse af Ruslands invasion i Ukraine, der i 2023 fik regeringen til at nedsætte Den Nationale Energikrisestab (NEKST). Planen var, at medlemmerne skulle føre Danmark sikkert gennem især de akutte udfordringer på gasmarkedet. Sidenhen er der i NEKST-regi nedsat arbejdsgrupper med et længere sigte – blandt andet med fokus på udvidelse af elnettet i en grøn omstilling, hvor der i fremtiden skal kunne leveres markant mere energi. Prognoserne peger på en fordobling af elforbruget frem mod 2035.
For nylig kom de første delanbefalinger, og ikke overraskende er en del af NEKST’s løsning på et kapacitetsproblem at udvide kabelinfrastrukturen ved blandt andet at lempe reglerne for ekspropriation og godkende ny kapacitet til det offentlige elnet.
Men spørgsmålet er, om der kan være andre løsninger at supplere med, som samfundet og erhvervslivet kunne have glæde af? Og som ikke får meget fokus i dag.
Decentral produktion er fleksibel
I mange investeringer er det god latin at minimere risikoen ved – populært sagt – at spille på flere heste. Denne tilgang burde også være fremherskende, når fremtidens elinfrastruktur skal planlægges. Hos ABB arbejder vi for eksempel med mere decentral energiproduktion med solceller og lagringsløsninger til større industrivirksomheder.
Den decentrale produktion kan bruges af industrivirksomheder med stort energibehov, men også af datacentre og ved elektrificeringen af transportsektoren, der er to af fremtidens store energislugere.
En af de helt store fordele ved at have decentral produktion er, at man er sikker på, at elektriciteten er produceret hundrede procent grøn. Samtidig får du forsyningssikkerhed med i købet, fordi du selv har kontrol over energien og produktionen af den.
Netop forsyningssikkerhed er blevet mere aktuel for mange industrivirksomheder de seneste år, fordi blackouts og især de dyre brownouts forekommer med en stadig højere frekvens i et mere udfordret offentligt elnet.
Vi ved, at virksomheder og private har en eminent evne til over forholdsvis kort tid at tilpasse sig nye vilkår. Mon ikke, det kan være givet godt ud, at en del af de mange infrastrukturmilliarder bliver brugt på alternative energiløsninger på forbrugernes egne initiativer?
Samtidig er det værd fortsat at have fokus på at minimere elforbruget, så den samlede infrastruktur ikke kollapser.
Hos ABB er vi som eksempel i fuld gang med at reducere energiforbruget i vores nye domicil i Middelfart med omkring 40 procent. Det gør vi ved at have lokal produktion med sol, batterier, energistyring og intelligent styring mod el- og frekvensmarkedet. På den måde udnytter vi så og sige el-motorvejen begge veje.
For lidt eller for meget?
Et andet argument for at have en mere fleksibel og efterspørgselsdrevet tilgang er, at det i hvert fald fra mit perspektiv kan være vanskeligt at forudsige og planlægge energibehovet i en periode, der nok er den mest volatile i hele elektricitetens historie. Mon ikke, det er tilfældet hos selv de personer med mest indsigt her i landet?
De næste ti år skal vi ud fra prognoser fordoble mængden af elektricitet fra et niveau, som vi har brugt næsten 150 år på at nå. Det giver næsten sig selv, at det i bedste fald bliver et kvalificeret gæt og i værste fald et vildskud, når behovet skal forudsiges. Det taler for fleksibilitet i sin tilgang og ikke stramme rammer for kabelnedlægning.
Med til at understrege usikkerheden er, at der også skal være tilstrækkelig inputkapacitet fra solceller, vindmøller og andre energikilder til de nye kabler i det offentlige net – det kan vise sig at være en mindst lige så stor problemstilling.
Kunderne står med regningen
Et sidste indspark i forhold til at planlægge udbygningen mere holistisk handler om økonomien og investeringsaspektet.
For det er en meget bekostelig affære at grave en masse nye, større kabler ned. Det vil naturligvis udvide netselskabernes forretning mærkbart, men milliardregningen vil for en stor del blive sendt videre til kunderne – det vil sige, at både private boligejere og også industrikunder vil blive opkrævet store tilslutningsafgifter og sandsynligvis permanent højere tariffer.
En ulempe for virksomheder ved at betale for en stor tilkobling til elnettet er, at det er en passiv investering, der kun kan afskrives på. Som modsætning tilbyder egne anlæg med energiproduktion et afkast af investeringen, der er attraktivt på den lange bane.
Så kære virksomhedsleder, løsningen er at minimere afhængigheden af det offentlige elnet og se på alternative, forsyningssikre løsninger. Vi kan håbe på at få hjælp fra politisk side, men jeg tvivler på, det er nok.
