Fynske brandfolk hædres med Den Danske Redningsberedskabspris

Fynske brandfolk hædres med Den Danske Redningsberedskabspris for heroisk indsats ved silo-sammenstyrtning

Fynske brandfolk hædres med Den Danske Redningsberedskabspris for heroisk indsats ved silo-sammenstyrtning

Falck – For heroisk indsats ved silo-sammenstyrtning

Fem brandfolk – 1 Indsatsleder fra Beredskab Fyn, 1 holdleder og 3 brandfolk fra Falck i Glamsbjerg – modtog i dag Den Danske Redningsberedskabspris 2025 for deres enestående indsats under en alvorlig ulykke på Flemløse Biogasanlæg i november sidste år.

De fem var blandt de første på stedet, da en silo kollapsede under et støbearbejde. Den tragiske ulykke kostede tre mennesker livet og havde flere tilskadekommende, da de faldt mere end 20 meter ned på bunden af siloen mellem beton, armeringsjern og byggematerialer. Forholdene på skadestedet var vanskelige, men trods de ekstreme forhold handlede brandfolkene resolut og professionelt, og deres hurtige indsats blev afgørende for, at flere liv blev reddet. 

Det er en helt ekstraordinær indsats, de har leveret. Når en mindre station som Glamsbjerg pludselig står midt i en så alvorlig og kompleks hændelse, er det afgørende, at førsteindsatsen bliver løftet professionelt og roligt – og det gjorde de. Deres mod og handlekraft reddede liv og skabte grundlaget for en effektiv, tværfaglig indsats,” siger Bendt Trustrup, branddirektør i Falck.

De første styrker på stedet lagde grundlaget for en redningsindsats, som hurtigt udviklede sig til et omfattende tværfagligt samarbejde mellem Falck, Beredskab Fyn, Beredskabsstyrelsen, Ambulance Syd, politi, læger, frivillige og specialister. 

Prisen anerkender både modet, fagligheden og samarbejdet, der kendetegner det danske redningsberedskab, og uddeles årligt til personer eller enheder, der har udvist særligt mod, handlekraft og professionalisme i forbindelse med redningsindsatser i Danmark. Uddelingen fandt sted i dag ved den årlige mindehøjtidelighed i Holmens Kirke i København, hvor der mindes brand- og redningsfolk, som har mistet livet i tjenesten.

LÆS også: Falcks mål for CO2-reduktion godkendes
Falck Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger