Med alt samlet under ét tag bliver nye idéer til virkelighed på rekordtid

Henrik Ogaard Sørensen har været en del af produktionen i over to årtier hos Simpson Strong-Tie i Horsens, hvor udvikling og produktion nu foregår side om side.

Henrik Ogaard Sørensen har været en del af produktionen i over to årtier hos Simpson Strong-Tie i Horsens, hvor udvikling og produktion nu foregår side om side.

Fra de første skitser på tegnebrættet til de færdige beslag i byggemarkederne er vejen kort. For med den tekniske afdeling placeret side om side med produktionen kan nye behov i branchen imødekommes effektivt, og det sikrer løsninger af høj kvalitet.

Når nye typer beslag skal se dagens lys, er Henrik Ogaard Sørensen en af dem, der får idéerne til at tage form. Som værktøjsmager har han i mere end to årtier været med til at føre projekter fra tegnebrættet til færdige produkter.

Det tætte samarbejde mellem den tekniske afdeling og værktøjsmagerne gør, at nye løsninger kan udvikles og realiseres mere effektivt. I 22 år har Henrik Ogaard Sørensen arbejdet som konstruktør i afdelingen Tooling hos Simpson Strong-Tie, og han forklarer, hvor stor betydning det tætte samarbejde har:

– Det unikke er, at vi kan udvikle, teste og justere alt internt. Når vores kolleger i teknisk afdeling kommer med en idé, kan vi hurtigt vurdere, hvordan det kan lade sig gøre at gå i gang med at udvikle værktøjerne til det. Den korte vej fra tanke til handling gør en kæmpe forskel, både for os og for kunderne.

Nye rammer styrker innovationen

Det er omkring et år siden, at virksomheden flyttede til de nye og mere moderne faciliteter i Horsens, og det har ifølge Nordic Technical Manager, Jacob Møldrup Hansen, været en kæmpe gevinst:

– Før stod værktøjerne spredt forskellige steder. Nu har vi alt samlet under ét tag, hvilket gør det lettere at rette fejl, tilpasse værktøjer og hurtigt udvikle de løsninger, markedet efterspørger. Det giver en højere kvalitet i det, vi sender videre til kunderne, forklarer han.

For kunderne betyder den interne produktion, at de får adgang til kvalitetsprodukter, der er udviklet tæt på markedets behov og hurtigt kan tilpasses nye tendenser.

– Når der opstår efterspørgsel på nye løsninger, kan vi reagere hurtigt. Vi kan teste idéerne af, lave de nødvendige tilpasninger og sende en stærk, holdbar vare på markedet. På den måde får kunderne også en form for medbestemmelse, fordi vi hele tiden tilpasser os deres behov, fortæller Jacob Møldrup Hansen.

Fra tegnebræt til fysisk beslag

At følge et produkt hele vejen fra de første streger på tegnebrættet, gennem computerens tegneprogrammer og til det færdige beslag kan tages i brug er en central del af arbejdet hos Simpson Strong-Tie. For værktøjsmager Henrik Ogaard Sørensen er det netop denne helhed, der gør arbejdet særligt meningsfuldt.

– At følge et produkt hele vejen – fra den første skitse til det færdige beslag, der fungerer ude i praksis. Det er utroligt tilfredsstillende at se noget, man har investeret tid og energi i materialisere sig og ende ude i den virkelige verden, siger han.

Når værktøjsmagerne er med hele vejen gennem udviklingen, sikres både høj kvalitet og en hurtigere proces, hvor erfaringerne fra produktionen kan bruges til at optimere og tilpasse designet, inden det rammer markedet.

LÆS også: Træbyggeri i fremmarch – fastgørelse bliver afgørende
Simpson Strong-Tie A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger