Minuba og Airtox indgår strategisk partnerskab

Minuba og Airtox indgår strategisk partnerskab

Minuba og Airtox indgår strategisk partnerskab

Vil erobre nye markeder og løfte håndværksbranchen

To af branchens mest visionære aktører, Minuba og Airtox, har indgået et nyt strategisk partnerskab. Samarbejdet forener stærk branding med et fælles formål: at gøre det attraktivt, professionelt og moderne at være håndværker. Samtidig sigter parterne mod at styrke deres internationale tilstedeværelse og udvide til nye markeder.

Fælles debut på EuroSkills 2025

Samarbejdet blev skudt i gang med en fælles stand på EuroSkills 2025 tidligere i september. Her fik tusindvis af unge, fagfolk og brancheinteresserede et første indblik i partnerskabet og dets ambitioner.

Næste stop: Kloakmessen 2026

Næste gang Minuba og Airtox optræder sammen bliver på Kloakmessen i januar 2026. Her får samarbejdet en praktisk og synlig dimension i forbindelse med DM i Kloak. Deltagerne skal løse dokumentationsopgaver i Minuba, mens Airtox bidrager med præmier til konkurrencens vindere. Det markerer endnu et skridt i ambitionen om at bringe teknologi og funktionelt design helt ud i virkeligheden.

Fokus på næste generation af håndværkere

Partnerskabet har også et klart fokus på det unge segment. Gennem Minubas skolekoncept klædes næste generation af håndværkere på til en professionel og digital fremtid i branchen, hvor både forretningsforståelse og faglig stolthed er i centrum.

Ledelsens perspektiv

Henrik Wiingaard-Madsen, CEO i Airtox, udtaler:

“Samarbejdet med Minuba er et strategisk træk, der vil cementere vores position som frontløbere. Vi fusionerer Minubas digitale styrke med vores eftertragtede brand for at erobre nye markeder og nå dybere ind til kunderne. Vores fælles mission er klar: Vi vil ikke bare sælge produkter – vi vil løfte hele håndværkerfaget og gøre det til et attraktivt karrierevalg for fremtidens talenter.”

Casper Hassø Nielsen, CEO i Minuba, tilføjer:

“Vi har længe ønsket at finde en samarbejdspartner, der deler vores ambition om at løfte branchen – og Airtox er et perfekt match. Det handler om at tage ansvar for vores branche. Når vi kombinerer funktion, stil og digitale værktøjer, gør vi håndværket både mere attraktivt og mere effektivt.”

To styrker – én fælles vision

Minuba og Airtox repræsenterer hver deres styrke i håndværkerens hverdag. Minuba digitaliserer og optimerer forretningen fra tilbud til faktura, mens Airtox gentænker sikkerhedssko som en kombination af stil og funktion. Fælles for begge er ønsket om at styrke branchens image og skabe øget international synlighed.

Et partnerskab med hjerte og retning

Partnerskabet bygger på en fælles forståelse for håndværkerens virkelighed og et mod til at tænke nyt. Det er ikke en kortvarig kampagne, men et langsigtet samarbejde med både kommercielt og kulturelt perspektiv. Sammen vil Minuba og Airtox skabe større opmærksomhed om håndværksfagets betydning og muligheder – både i Danmark og internationalt.

Se Leverandører af Sikkerhedssko her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger