Ny, omkostningseffektiv frekvensomformer udvider Beckhoffs drevportefølje

Ny, omkostningseffektiv frekvensomformer udvider Beckhoffs drevportefølje

Ny, omkostningseffektiv frekvensomformer udvider Beckhoffs drevportefølje

Med lanceringen af AF1000 træder Beckhoff Automation ind på markedet for klassiske frekvensomformere. Det er et strategisk skridt, der imødekommer efterspørgslen fra maskinbyggere og systemintegratorer. De får nu en mere omkostningseffektiv løsning til standardmotorer – uden at gå på kompromis med integration og styring.

Beckhoff Automation har lanceret en ny frekvensomformer, AF1000, for at kunne give maskinbyggere et stærkere fundament for effektiv produktion i mindre og mellemstore applikationer. Frekvensomformeren er ekstremt kompakt, omkostningseffektiv og fuldt integreret i TwinCAT.

”For maskinbyggere betyder det, at de kan samle alt hos os – både high-end servoapplikationer og mere standardiserede drevopgaver. Det reducerer kompleksitet i engineering, dokumentation og service – og skaber en mere sammenhængende teknisk platform,” siger Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff Automation ApS.

Vigtigst er den fulde integration i TwinCAT via EtherCAT. Drevet optræder som en naturlig del af styringsarkitekturen og kan konfigureres og overvåges i samme miljø som resten af maskinen.

Kompakt, fleksibel og klar til integration

AF1000 dækker effektområdet fra 0,37 kW til 5,5 kW og retter sig mod basale drevopgaver som transportbånd, pumper og ventilatorer. Frekvensomformeren kan anvendes med synkron-, asynkron- og reluktansmotorer – uden behov for feedbacksystem.

Den fås i to varianter:

  • En version til lavere effekt med enfaset forsyning (1 x 110–240 V AC)
  • En version til højere effekt med trefaset forsyning (3 x 208–480 V AC)

Ligesom Beckhoffs velkendte servodrev findes AF1000 med både enkelt- og dobbeltakse. Det giver fleksibilitet i maskindesign og mulighed for kompakt opbygning.

Sikkerhedsfunktionerne STO og SS1 kan integreres direkte i drevet, og op til seks digitale I/O’er er indbygget i enheden. En ekstern bremsemodstand kan tilsluttes efter behov, og 24 V styrespænding genereres direkte fra DC-linket.

Stabil drift og energieffektivitet

AF1000 er oplagt i applikationer, hvor stabil drift og energieffektivitet er vigtigere end millisekundpræcision. Det gælder f.eks.:

  • Transport- og håndteringssystemer
  • Procesanlæg med pumper og ventilatorer
  • Standardmaskiner i fødevare-, plast- og produktionsindustrien
  • OEM-maskiner med fokus på prisoptimering

Her bidrager frekvensomformeren til jævn hastighedsregulering, lavere energiforbrug og mindre mekanisk belastning – hvilket forlænger komponenternes levetid og reducerer vedligehold.

Forretningsmæssige fordele

For danske virksomheder er værdien tredelt:

  • Lavere investering pr. akse
    AF1000 er designet som et omkostningseffektivt alternativ i effektområdet 370 W til 5,5 kW. Det styrker maskinens samlede konkurrenceevne.
  • Forenklet engineering
    Én samlet softwareplatform betyder færre værktøjer, mindre oplæring og mere strømlinet dokumentation.
  • Skalerbarhed i maskinprogrammet
    Maskinbyggere kan anvende samme teknologiske fundament – lige fra simple drevopgaver til komplekse servoapplikationer – og dermed opbygge en modulær maskinarkitektur.

Læs mere her

LÆS også: Få et gratis design af din nuværende konfiguration i MX-System
Beckhoff Automation ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger