AI, droner og robotteknik går i kamp mod invasive planter
Et team medarbejdere fra konsulentvirksomheden Capgemini har udviklet en ny teknologi, der med AI og droner skal standse spredningen af den invasive plante Lantana Camara i Indiens jungle. Projektet demonstrerer, hvordan nye teknologier i kombination kan indgå i kampen mod invasive planter rundt om i verden.
Den invasive busk Lantana Camara står for omkring 40 pct. af al spredning af invasive plantearter i Indien. Planten, der stammer fra Sydamerika, er blevet en stor trussel, fordi den vokser ekstremt hurtigt og kvæler de hjemmehørende arter. De negative konsekvenser er store. Forringelse af fødegrundlaget for planteædere og forstyrrelser i levestederne for større dyr som f.eks. den indiske tiger. Sidst, men ikke mindst, øger plantens tætte vækst også risikoen for skovbrande.
Nu er der imidlertid udsigt til højteknologisk hjælp i kampen mod Lantana Camara. Som en del af Capgeminis årlige interne konkurrence, Tech4Positive Future, har et af årets vinderhold nemlig udviklet en skalerbar og økonomisk effektiv løsning på problemet med invasive planter.
Projektet, som netop er præsenteret, kombinerer bl.a. AI og robotteknologi. Det sker ved hjælp af dronebårne, multispektrale kameraer, som kortlægger skovarealer og identificerer Lantana Camara-planten. Samtidig analyserer en AI-model hundredvis af prøver og leverer GPS-koordinater på særligt angrebne områder. Disse data sendes så videre til en semi-automatisk robotenhed, der kan monteres på skovbrugs- og landbrugsmaskiner og effektivt fjerner den invasive plante.
Globalt potentiale — også for Norden
Projektet-holdet fra Capgemini har i udviklingsarbejdet inddraget lokale skovmyndigheder og NGO’er. Netop indsigt fra “felten” har været afgørende for at sikre, at teknologien kan fungere i de ofte svære forhold, hvor Lantana-planten gror. Teknologien, vinderholdet har udviklet, er designet til at være skalerbar og kunne tilpasses andre invasive arter og forskellige økosystemer rundt om på kloden. Men den kan også anvendes til registrering af plantesygdomme, skadedyr eller mangelskader i landbrug og skovbrug. I Norden kan teknologien teoretisk set også indgå i kampen med at identificere og fjerne invasive arter som fx bjørneklo eller rynket rose, før de får fodfæste.
