Større tekniske virksomheder går forrest med online markedsføring
Produktlanceringer har fået en anden lyd
Behovet for at kombinere foto med film vinder især frem hos
internationale tekniske industrivirksomheder, der har indset, at
der med enhver produktlancering følger fotografisk storytelling i
form af både billeder og filmklip. Det kan være alt fra produkt- og
applikationsfilm til korte film, hvor ingeniører fortæller om
produktudviklingen og om produktets tilblivelse. Fra Linak A/S, som
er blandt de virksomheder, der bruger billeder ved bl.a.
produktlanceringer, lyder det: “Set i lyset af de mange
udviklingstimer, der ligger i et nyt produkt, er det vigtigt, at
det bliver præsenteret på den bedst mulige måde. Alle vore
produkter har en historie at fortælle. – og det gør vi også gennem
billeder”.
Bjørn Sørensen, Bjørn Fotografisk, der i mange år har arbejdet som
professionel fotograf, har fuldt udviklingen hos de tekniske
virksomheder og uddyber: “Jeg møder flere og flere tekniske
industrivirksomheder, der efterspørger film til deres
produktlanceringer og markedsføring generelt. Det er da spændende
at se, at industrien er så meget fremme i udviklingen. Men det er
også nødvendigt. Markedsføringen kører i et andet gear i dag.
Kommunikationen går hurtigere nu end nogensinde før, og budskaber
skal leveres på så kort tid som muligt. Det har de tekniske
industrielle virksomheder, i modsætningen af mange andre,
indset”.
Fotografisk storytelling har erstattet
fotografiet.
Bjørn Sørensen har specialiseret sig i det, han kalder
“fotografisk storytelling” for tekniske virksomheder til brug på
online medier og oplever, at hans industrielle kunder i stigende
grad efterspørger video som supplement til stillfotos: “Kunsten er
ikke at tage billedet eller lave filmen. Det er ren teknik. Kunsten
er at fortælle historien, levere budskabet og skabe den rette
oplevelse hos modtageren. Det kan mange gange gøres meget mere
effektivt gennem film end via stillfoto” fortæller Bjørn Sørensen,
der betragter udviklingen som nødvendig og yderst relevant. Han
fortæller, at hans job som fotograf har udviklet sig markant, fordi
genrene fotografi og video er smeltet sammen i et større behov for
storytelling i kølvandet af, at online markedsføringen har taget
mere over. I dag arbejder Bjørn Fotografisk både med stillbilleder
og video til tekniske virksomheders online brug og Bjørn skriver
ikke længere fotograf, men visuel historiefortæller på
visitkortet.
For mere information kontakt: Bjørn Sørensen
mail@bjornfotografisk.dk, tlf.: +45 40145958






