Ny gulvspartelmasse optimerer gulvlæggerens arbejdsdag
Den lange åbentid gør det muligt at spartle overgange, længe
efter at spartelmassen er udlagt. Dermed slipper gulvlæggeren for
at bekymre sig om ujævnheder og overgange mellem spartellag.
For mange gulvlæggere er udførelsen af store undergulvsarealer til
storformatfliser eller designergulve ofte en tidskrævende proces.
Dels sætter traditionelle gulvspartelmassers korte
forarbejdningstid en øvre grænse for, hvor stort et areal der kan
udføres med en enkelt spartelblanding. Dels opstår der ofte
ujævnheder og synlige overgange mellem spartelblandingerne, som
efterfølgende skal spartles over, fyldes ud eller slibes ned, så
undergulvet bliver helt plant.
Traditionelle spartelmasser giver masser af
udfordringer
ARDEX lancerer derfor nu den nyudviklede gulvspartelmasse ARDEX K
39, som løser udfordringerne og dermed letter gulvlæggernes
arbejdsdag betragteligt. Carsten Rasmussen, som er teknisk chef hos
ARDEX, forklarer om baggrunden for udviklingen af den nye
gulvspartelmasse:
– Problemet med de traditionelle gulvspartelmasser er, at de gør
det svært for gulvlæggeren at opnå det helt plane undergulv, som
ofte kræves i dag, når der efterfølgende skal lægges f.eks.
storformatfliser, PVC-designbelægninger eller linoleum ovenpå. Ofte
skal man bruge meget tid og energi på at efterspartle og slibe
undergulvet for at få helt bugt med ujævnhederne, ligesom
slibearbejdet selvfølgelig skaber masser af støv, siger han.
Forarbejdningstid på op til 40 min.
ARDEX K 39 kan som noget helt unikt forarbejdes i op til 40 min.
både i spanden og på gulvet. Det er dobbelt så længe som
traditionelle spartelmasser, og det betyder, at gulvlæggerne kan
udføre selv meget store undergulvsarealer i en enkelt arbejdsgang.
På den måde reduceres risikoen for synlige overgange mellem
spartelblandinger.
– Desuden betyder spartelmassens unikke MICROTEC-teknologi, at
ARDEX K 39 flyder jævnt og hurtigt ud og på den måde nivellerer sig
selv med et helt plant undergulv som resultat. Man undgår derfor at
skulle forholde sig til ujævnheder og sparer både tid og besvær
under udførelsen, fortæller Carsten Rasmussen.
Ud over den nye spartelmasse har ARDEX også netop lanceret
gulvlimen ARDEX PREMIUM AF 740, som har et højt monteringshug, er
let at påføre og meget drøj at arbejde med. Den egner sig bl.a. til
limning af linoleum, og sammen med ARDEX K 39 giver den nye gulvlim
en særlig god vedhæftning af f.eks. linoleums- og tæppebelægninger.
Dermed bliver det nu endnu lettere for gulvlæggeren at udføre
krævende designopgaver uden problemer.






