Hvordan bliver Knauf Insulations nye kundeservice

Dette billede illustrere Hvordan bliver Knauf Insulations nye kundeservice

– Med større viden om reglerne og forholdene i de enkelte lande
kan vi bedre forstå kunden og yde bedre service, siger Ronni
Bjørneler, ansvarlig for kundeservice.

For Knauf Insulations kunder er hurtig og korrekt information
ofte helt afgørende. For yderligere at forbedre servicen har kunden
en bestemt kontaktperson i kundeservice, som har ansvaret for det
pågældende land.

Større viden
– Selvom de nordiske markeder ligner hinanden meget, er der
alligevel temmelig meget, der afviger med hensyn til regler og
standarder. På den måde kan medarbejderne i kundeservice få større
viden om kundens marked og give bedre service, siger Ronni
Bjørneler og fortsætter;

– Dernæst er det selvfølgelig også en fordel at have én
kontaktperson. Det giver os mulighed for at komme tættere på kunden
og lære hinanden bedre at kende.

En fungerende kundeservice kræver løbende udvikling og
uddannelse. Hos Knauf Insulation er målsætningen at afholde mindst
to produktuddannelsesdage om året for at kunne give den bedst
mulige service. Med landeansvarlige i kundeservice er det også
tanken, at medarbejderne skal kunne deltage i arbejdet i de
respektive landes salgsorganisation.

Men mere specialisering må ikke betyde mindre fleksibilitet.
Kundeservice skal samtidig bevare sin allroundviden, så
medarbejderne kan overlappe hinanden ved eksempelvis sygdom og
ferie.

Målet er højt sat: alle ordrer skal være registreret i systemet
samme dag, de bliver modtaget, og alle spørgsmål skal være besvaret
inden for 24 timer.

– Allerede i dag ligger vi meget tæt på 100 procent i den
henseende, men vi skal virkelig give alt for at nå helt i mål,
siger Ronni Bjørneler.

Cookie-indstillinger