Salling Plast klar til fremtiden

Dette billede illustrere Salling Plast klar til fremtiden

Som et led i vækstplanerne for de kommende år, har Salling Plast
ansat en ny salgschef. Kim Stubbergaard Reese kommer fra en ledende
stillinger i en internationale virksomheder, hvor fokusområderne
har været internationalisering, strategiimplementering samt
optimering og udbygning af salgsnetværk.

Kim Stubbergaard Reese har haft en lang karriere indenfor
sektoren og skal være en medvirkende kraft til at implementere en
langsigtet vækst- og strategiplan for Salling Plast.

Planen skal blandt andet munde ud i vækst på eksportmarkederne,
blandt andet via en nyetableret fabrik i Hviderusland, der skal
servicere CIS-landene.

– Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med
udfordringen og ser en historisk spændende udvikling i den
virksomhed, som jeg nu er en del af. Jeg deler fuldt ud de visioner
som direktionen og bestyrelsen i virksomheden har for fremtiden og
ser et enormt vækstpotentiale med de kompetencer, vi har til
rådighed i virksomheden, siger Stubbergaard Reese.

Salling Plast forventer, at planen vil skabe et væsentligt antal
nye arbejdspladser alene i Ranum i løbet af de kommende år.

Om Salling Plast AS
Salling Plast AS blev stiftet i 1967 som producent af præisolerede
fjernvarmerør, og har siden udvidet sortimentet til også at omfatte
fittings til alle rørtyper. Blandt virksomhedens kunder tæller
blandt andet fjernvarmeindustrien, levnedsmiddelindustrien og
offshore-industrien.

Virksomheden beskæftiger ca. 130 medarbejdere.

LÆS også: Ny regering skal arbejde for, at vækstinitiativerne i byggeriet bliver fastholdt
Salling Plast klar til fremtiden's Firmaprofil
Cookie-indstillinger