TrackStack flytter saven fra byggepladsen til robotten

TrackStack flytter saven fra byggepladsen til robotten

TrackStack flytter saven fra byggepladsen til robotten

Woodstock Eco System samler projektering, ingeniørberegninger, 3D-model, robotopskæring, pallepakning og QR-styret montage i ét digitalt forløb. Resultatet er et komplet byggesæt fra A til Z, der frigør tømrertid og kan reducere fejl og materialespild.

En skitse ind. Et præcisionsskåret og QR-mærket byggesæt ud. Woodstock Eco System lancerer nu TrackStack, en digital platform, der forbinder hele processen fra de første projektfiler til montage på byggepladsen. I stedet for at tømrervirksomheden selv skal koordinere rådgivere, beregninger, produktionstegninger, materialer, skæredata og logistik, kan Woodstock levere det hele samlet.

Projektet behøver ikke være færdigtegnet. En skitse eller et tidligt udkast kan danne grundlag for beregninger, produktionstegninger og en detaljeret digital 3D model. Godkendte virksomheder kan få op til 5.000 euro i ingeniør- og projekteringshjælp uden beregning.

“Vi automatiserer det, der stjæler tid fra håndværket. Når træet ankommer færdigskåret, mærket og pakket i montagerækkefølge, kan tømreren bruge sin faglighed på at bygge. Det er en ny måde at organisere hele byggeprocessen på,” siger Martin Mikkelsen, CEO i WoodStock TrackStack & Engineering

Fra skitse til scanningsklart træ

I TrackStack uploades det projektmateriale, virksomheden har. Woodstocks specialister opbygger konstruktionen digitalt, løser samlinger, beregner konstruktionen, optimerer materialeforbruget og omsætter modellen til maskinlæsbare produktionsdata. Projekt, versioner, kommunikation og dokumentation samles i samme digitale flow, så alle arbejder ud fra det samme grundlag.

Dataene sendes videre til robot- og CNC-produktion, hvor hvert snit, hul og samlingspunkt udføres efter modellen. Relevante komponenter får ID og QR-kode, og træet pakkes på paller i den rækkefølge, det skal monteres. På byggepladsen kan tømreren scanne komponenten med en telefon eller tablet og se dens præcise placering i konstruktionen. Leverancen kan omfatte en materialeliste, en digital byggemodel og en projektspecifik montagevejledning.

Mere byggetid, mindre spild

Gevinsten ligger både i tid, kapacitet og materialer. Teknisk forberedelse, gentagne opmålinger, manuel opskæring, sortering, ompakning, søgning efter komponenter og en del af risikoen for skærefejl flyttes væk fra byggepladsen. Det samme sjak kan derfor bruge en større del af dagen på montage og potentielt gennemføre flere projekter uden tilsvarende flere medarbejdere. Samtidig betyder digital materialestyring og præcisionsopskæring, at der skal købes, flyttes og bortskaffes mindre overskudsmateriale.

Behovet for en automatiseret proces er voksende. SMVdanmark fremskriver omkring 1.910 færre faglærte tømrere fra 2022 til 2032. Samtidig viser forskning fra BUILD ved Aalborg Universitet, baseret på 26 danske byggeprojekter, at op til 30 procent af de leverede byggematerialer inklusive emballage går til spilde.

Forskerne vurderer, at bedre kontrol med materialespild potentielt kan reducere nybyggeriets samlede CO2-udledning med op til 10 procent. TrackStacks’ svar er at flytte mere planlægning, kontrol og forarbejdning frem i processen, før materialerne rammer byggepladsen.

Se Leverandører af Automatisering her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger