Alsidig 2-trins keglehjulsgear,K..19 – K..49
Med sine 2-trins keglehjulsgear kan SEW-EURODRIVE nu tilbyde alsidige og fleksible løsninger. De fire størrelser (K..19, K..29, K..39 og K..49) kan konfigureres med motorer, adaptere eller indgangsaksler efter eget ønske. Desuden kan man kombinere med AC motorer i energieffektivitetsklasse IE1 til IE4 eller synkrone servomotorer.
Keglehjulsgearserien er meget effektiv og dermed energibesparende.
K..19 og K..29, de første to størrelser af 2-trins keglehjulsgearserien blev introduceret på Hannover messen i 2013. På dette års Hannover messe, to år senere, blev to nye størrelser af serien, K..39 og K..49 introduceret. Dette udvider 2-trins keglehjulsgearserien med maksimale drejningsmomenter op til
henholdsvis 300 Nm og 500 Nm. Kombineret med effektive asynkrone motorer dækker de kraftfulde og omkostningsbesparende 2-trins keglehjulsgear fra SEW-EURODRIVE dermed effektområde fra 0,12 kW
til 7,5 kW.
Hver applikation og hver konstruktion er forskellig og har dermed også forskellige krav til den anvendte
transmissionsteknologi. Det er vigtigt, at gearene kan konfigureres så fleksibelt som muligt for optimal opfyldelse af applikationskravene, samt at de kan integreres i maskinkonstruktionen så kompakt som muligt. 2-trins keglehjulsgearene i størrelse K..19 til K..49 er fuldt integreret i det modulære system hos SEW-EURODRIVE. Keglehjulsgearene kan kombineres med en lang række indgangskomponenter såsom
indgangsdæksler med aksel, adaptere, asynkrone- og synkrone motorer.
Der er f.eks. mulighed for at montere indgangsdæksel med aksel med betegnelse AD1 til AD4 afhængig af den nominelle effekt. Kunden kan dermed sikre sig en optimal løsning, som er skræddersyet til den specifikke applikation.
Den mest bemærkelsesværdige egenskab ved adapterne for montage af IEC og NEMA motorer er deres korte længde. Designet af adapteren/koblingen sikrer hurtig og nem montage/demontage af motoren. Dette minimerer enhver nedetid og dermed forbundne tab. Ønsket om at montere synkrone servomotorer bliver stadig vigtigere i industrianlæg og maskiner med korte cyklustider og krævende
dynamiske applikationer. SEW-EURODRIVE’s AQA og AQH motor adaptere kan bruges til at påmontere alle gængse synkrone servomotorer.
K..19, K..29, K..39 og K..49 keglehjulsgear kan selvfølgelig også kombineres direkte og effektivt med SEW-EURODRIVE’s komplette motor portefølje. Dette omfatter standard asynkrone motorer fra DRN (IE3) serien, inklusiv LSPM motoren (IE4) og de synkrone CMP… servomotorer. Den synkrone motor DRC… (IE4) er ideel fra et energieffektivt perspektiv. Med en virkningsgrad på over 90% kan det hjælpe til at reducere energiforbruget markant. Gearene i udførsel for fodmontage, har som standard 3 plan for fastgørelse, hvilket letter deres integration i kundens system.
Den brede vifte af designvarianter med forskellige akseldiametre for både fastakskler og hulaksler, sammen med forskellige flange diametre optimerer sammenbygningen med maskinen, selv når pladsen
er trang. Det er dog ikke kun maskinproducenter, der vil nyde godt af disse fordele. Typiske anvendelsesområder inkluderer alle typer af transportanlæg indenfor interne logistik systemer.






