Byggevirksomheder fokuserer på produktbranding og måler ikke kundetilfredshed
Selvom de fleste virksomheder inden for byggebranchen mener, de
er kendt for det, de gerne vil være kendt for, er det kun 34%, der
rent faktisk har tjekket, hvordan kunderne opfatter dem. Det viser
en brancheanalyse, foretaget af Koncept Marketing på Byggeri 2016 i
Fredericia.
Koncept Marketing, der er specialiserede i branding af
byggevirksomheder har i samarbejde med analysebureauet Enigma
Insight adspurgt i alt 65 virksomheder på Byggeri16 vedr. branding
af virksomheden og deres produkter.
Hele 92% af 65 adspurgte virksomheder mente, at de havde det
rigtige image, men kun 34% af de adspurgte virksomheder har inden
for de sidste to år foretaget en kundeundersøgelse, Det betyder i
bund og grund at 66% af virksomhedernes ikke ved, om kundernes
opfattelse af virksomheden matcher, hvad de selv tror.
“Det overrasker mig, at så mange brands er udokumenterede. Vi
anbefaler klart, at man får tjekket sit image i en
kundeundersøgelse hvert andet år for at sikre, at virksomhedens
kommunikation hænger sammen med det image virksomheden har i
virkeligheden. En kundeundersøgelse giver nemlig et godt praj om,
hvad man gør godt, men også hvor der er forbedringspotentiale – og
det er nødvendig viden, hvis man vil styrke sit brand”, lyder det
fra Anette Maria Christensen, Koncept Marketing. Det kommer bag på
brandingeksperten, at så få virksomheder indenfor byggeriet
foretager en jævnlig kundemåling. En kundeundersøgelse har nemlig
flere fordele:
“Man får gennem en kundeundersøgelse en værdifuld indsigt i
virksomhedens brand, opfattelse af virksomhedens produkter og
kundernes købsoplevelse. Med den viden kan man optimere
virksomhedens drift og service og dermed bedre imødekomme kundernes
specifikke ønsker og behov. Det styrker alt sammen kundeoplevelsen
og dermed også virksomhedens omdømme,” fortsætter Anette Maria
Christensen.
Byggevirksomhederne fokuserer på
produktbranding
Undersøgelsen foretaget på Byggeri 2016 viste også, at
hele 92% af de adspurgte virksomheder gerne vil være mere synlige i
markedet og dermed mere kendte. Flertallet har dog mere fokus på at
brande produkter frem for at brande virksomheden. En tidligere
undersøgelse
https://konceptmarketing.dk/Brancheanalyser-om-branding.aspx






