Afhøvling af gulve

Dette billede illustrere Afhøvling af gulve

Det er en meget større omgang end at slibe det og, der bliver taget mindst dobbelt så meget af træet. I tillæg er det svært at afhøvle et gulv. Det kræver allerhelst erfaring og i hvert fald stor præcision og håndværksmæssig flair. Har du hverken erfaring eller flair for det, skal du overveje det en ekstra gang. Du kan komme til at ødelægge dit gulv, så det ender med at blive en meget dyr fornøjelse. Men hvis du har mod på at afhøvle dit gulv selv, kan du læse om arbejdsprocessen i denne guide.

Hvorfor afhøvle et gulv?

Årsagen til, at en gulvafhøvling er noget mere udfordrende at gå i gang med end en gulvslibning er, at den maskine, der benyttes til afhøvlingen i bogstavelig forstand høvler spåner af gulvet. Det er en meget kraftig maskine, og man skal virkelig have styr på den for ikke at komme til at skade gulvet. Når man griber til en afhøvling af et gulv, er det fordi brædderne er blevet meget skæve og skal afrettes. Eller fordi gulvet er belagt med fernis, lim eller spartelmasse mv., som ikke kan fjernes ved at slibe gulvet med slibepapir. Du skal være opmærksom på, at det kun er plankegulve, der kan afhøvles. Et parketgulv kan ikke, da det er lavet af hårdt træ.

Hvordan går du til afhøvlingen

Når et gulv skal afhøvles er selve afhøvlingen kun første skridt på vejen. Efter afhøvlingen skal gulvet nemlig slibes og efterbehandles. Herunder beskriver vi de forskellige faser, du skal igennem for at få et flot gulv:

  1. Først skal du flytte alle møbler, pynteting og andet ud af rummet. Når et gulv skal afhøvles og slibes støver det rigtig meget.
  1. Fjern derefter paneler og fejelister langs alle vægge, så du kan komme helt ind til kanterne
  1. Afdæk nu omhyggeligt åbningerne ind til de andre rum. Ellers vil du finde støv i alle boligens skabe og skuffet længe efter, at gulvet er færdigt.
  1. Nu er det tid til at leje de maskiner, du skal bruge. Udlejningen af den slags maskiner foregår i et byggemarked eller måske i en farvehandel. Snak med personalet og spørg ind til brugen af maskinerne. De har måske nogle rigtig gode tips, du kan nyde godt af. Du skal både have en stor gulvafhøvlingsmaskine og en gulvslibemaskine. Nogle maskiner kan begge dele. Til afslibningen skal du bruge slibepapir fra helt groft til helt fint. Dertil skal du have mindre håndslibemaskiner, der kan komme ind i hjørner og kanter, tage dørtrin mm. Du skal også regne med at have en slibeklods og sandpapir i forskellige korn.
  1. Afhøvl gulvet så det bliver jævnt. Hvis du ikke har prøvet det før, så sæt dig meget grundigt ind i brugen af maskinerne, før du går i gang. Der vil blive høvlet 2-4 millimeter af gulvets overflade og, hvis du ikke er meget påpasselig, kan du let gøre skade på gulvet enten ved at tage for meget af eller ved at lave mærker.
  1. Når gulvet er afhøvlet skal du slibe det over tre gange. Første gang bruger du noget meget groft sandpapir (korn 16-20). Anden gang er en mellemslibning (korn 40-60). Tredje afslibning er den fine, som skal gøre gulvet helt glat og fint (korn 80-100).
  1. Nu er det tid til at give gulvet efterbehandling. Husk at støvsuge gulvet, før du efterbehandler, så al støv og skidt er væk. Du kan vælge enten lak, olie eller sæbe som efterbehandling. Ved alle tre varianter kan du give gulvet lud til at starte med. Det skal du gøre, hvis du ønsker et lyst gulv. Luden forsinker træets gulningsproces. Luden giver dog ingen beskyttelse, så der skal altid en anden behandling ovenpå.
LÆS også: TEKNIQ – Webbutikker har tabt fatningen
Afhøvling af gulve's Firmaprofil
Cookie-indstillinger