Sikkerhedshandsker

Hvornår bliver en handske skærefast?

Skærefaste handsker spiller en afgørende rolle i at beskytte hænder mod skader i forskellige jobfunktioner, hvor risikoen for snit eller afskrabninger er udbredt.

Skærefaste handsker er uundværlige i erhverv som produktion, byggeri, fødevareforarbejdning, træbearbejdning, glashåndtering,  metalbearbejdning og affaldssortering.

Hvordan gøres handsker skærefaste?

En del af handskerne er behandlet med Dyneema® som er et meget slidstærkt materiale, det er fremstillet af polyethylen-fibre, som er et stærkt fibermateriale. Materialet er ca. 15 gange stærkere end stål. Handskerne bliver brugt af industrien, da materialet er meget stærkt, har stor holdbarhed i forhold til både slitage og snit.

En speciel blanding af Dyneema® og Glasfiber, anvendes ofte i strikhandsker, til arbejde som kræver høj fingerføling og har høj beskyttelse mod snit og slitage.

Kevlar® er et andet meget slidstærkt materiale, som er fremstillet af skærehæmmende aramidfibre. Materialet og den særlige vævning-/strik- metode gør at handsken er meget skærefast. Handsken findes også aluminiumsbelagt, så det reflekterer strålevarme. Som oftest anvendes de i høj grad ved arbejde med håndtering af varme og samt emner med skarpe kanter i alle brancher. Kevlar-handsker kan vaskes.

Derudover kan handsker indeholde materialer som nitrilskum eller rustfrit stålnet for at styrke deres beskyttende evner. Nitrilskum tilføjer fleksibilitet og greb til handskerne samtidig med at opretholde en høj grad af skærfasthed. Rustfrit stålnet er særligt effektivt mod skarpe blade og punkteringer, hvilket gør det til et foretrukket valg i miljøer, hvor ekstreme snitfarer er til stede.

Skærefaste handsker er omfattet af EN 388 standarden

For at garantere kvalitet og beskyttelses niveau vælger producenterne at få deres handsker testede jf EN 388 standarden. Udover at beskrive handskens skærefasthed omfatter den også test for slidstyrke, rivestyrke, punkteringsmodstand og  slagbeskyttelse . Hvis du vil vide mere om EN-normen kan vi anbefale artiklen EN 388 - handsker som beskytter mod mekaniske risici - Hvordan du læser og forstår EN 388 normen. Her forklarer vi hvordan normen er opbygget, hvordan du læser den og de seneste tilføjelser til testene for skærefasthed.

Dansk udviklingsprojekt vil på to år skabe et cirkulært alternativ til de blå éngangshandsker af det syntetiske gummi nitril – til gavn for sundhedsvæsenets grønne omstilling og forsyningssikkerheden af værnemidler.

I 2021 tegnede sundhedsvæsenet sig for seks procent af Danmarks CO2-udledning. En del af udledningen skyldes anvendelse af éngangs-værnemidler som nitrilhandsker. Nu vil et dansk konsortium med støtte fra Miljøstyrelsen og som de første i verden skabe en helt ny forsyningskæde med genbrugelige nitrilhandsker, der kan indsamles, sorteres, vaskes og distribueres.

– Vi har i forvejen en velfungerende infrastruktur, hvor kitler, lagner, klude og andre tekstiler bliver indsamlet, vasket og sendt tilbage til sundhedspersonalet. Idéen om at udvikle nitrilhandsker og vaskeprocesser, så de kan indgå i den samme forsyningskæde, er oplagt. Det vil mindske klimaaftrykket fra produktion og transport og stille samfundet bedre, når forsyningssikkerheden er udfordret, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

Éngangs-værnemidler belaster klimaaftrykket
De fleste borgere, der har været indlagt eller behandlet af sundhedspersonale, kender til de blå éngangshandsker, som læger, sygeplejersker og behandlere bruger for at beskytte patienter og sig selv ved nærkontakt. Under coronaepidemien blev der alene i Region Midtjylland udleveret 138 mio. engangshandsker, som typisk bliver brugt kortvarigt og herefter kasseret. Det store forbrug af engangshandsker gav virksomheden Bait A/S idéen til at gøre noget ved det massive spild.

– Vi leverer i forvejen éngangshandsker til regionerne i Danmark, og under corona-epidemien talte vi med blandt andre Region Hovedstaden og Styrelsen For Forsyningssikkerhed om et cirkulært koncept. Det blev meget positivt modtaget, så vi gik videre med idéen til Teknologisk Institut og DFD, fortæller CEO og partner Kent Pedersen fra Bait A/S.

Styrker forsyningssikkerhed og grøn omstilling
Mens Bait A/S får produktionsansvar for de genbrugelige nitrilhandsker, skal DFD (De Forenede Dampvaskerier) stå for indsamling, vask og distribution af handskerne. Målet er, at genbrugshandskerne skal indgå i eksisterende cirkulære kredsløb hos DFD på linje med klude, sengetøj og hospitalstøj.

– Corona-epidemien blotlagde en kritisk sårbarhed, når globale nedlukninger medfører alvorlige forsyningsproblemer. Ved at udvikle et samlet koncept, hvor handskerne indsamles, vaskes og distribueres i Danmark, skaber vi en fleksibel og mere modstandsdygtig forsyningskæde, hvor vi er mindre afhængige af fjernøstlige producenter. Samtidig vil løsningen styrke både vores og sundhedsvæsnets grønne omstilling, fortæller divisionsdirektør Axel Bonnevie fra DFD.

Miljøkriterier spiller stigende rolle for indkøbspolitikken
Den grønne omstilling af hospitalsvæsenet indebærer blandt andet, at der nu også stilles krav til miljø- og klimaaftryk ved offentlige indkøb og udbud.

– Produkternes cirkularitet spiller en stigende rolle for indkøbspolitikken både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Som en virksomhed, der lever af at sælge blandt andet værnemidler, der typisk er éngangsprodukter, er vi derfor glade for at have etableret og indgå i et samarbejde, hvor målet er at gøre engangsprodukterne cirkulære. Det ville vi ikke kunne gøre på egen hånd, siger Kent Pedersen fra Bait A/S.

Fuldskalaløsninger kræver involvering af mange aktører
Arbejdet med at udvikle genbrugsnitrilhandsker er i fuld gang på Teknologisk Institut, hvor de mange interessenter i handskernes værdikæde er ved at blive afdækket og inddraget.

– Projektet er et fyrtårnsprojekt. Det indebærer, at løsningen skal fungere i fuld skala og ikke kun i en petriskål eller en pilotopstilling. Det betyder, at vi ved projektets afslutning i sommeren 2024 skal stå med et færdigt koncept, der omfatter hele forsyningskæden. Her er det altafgørende at komme godt fra start og afstemme med alle aktører – fra regioner og styrelser til hospitaler og medicobranchen, forklarer Søren Haack fra Teknologisk Institut.

I projektets første fase bliver der blandt andet udarbejdet kravsspecifikationer og livscyklusvurderinger, som er en samlet beregning af et produkts klimaaftryk gennem hele dets levetid. Det skal dokumentere, at genbrugshandsken samlet set er en mere miljø- og klimavenlig løsning end engangshandsken.

Projektet ReGLOVE (2022-2024) er støttet af MUDP under Miljøministeriet som et fyrtårnsprojekt.

FAKTA: 

Hvad er nitrilhandsker?
Medicinske éngangshandsker fremstilles typisk af latex, vinyl eller nitril, hvoraf sidstnævnte er den bedst udbredte type. Nitril er et syntetisk gummimateriale, der udmærker sig ved at være robust, strækbart og have en høj punkteringsmodstand. Nitrilhandsker bruges fortrinsvis af behandlings- og plejepersonale på hospitaler og i plejesektoren, men er også udbredt i fødevare- og rengøringsbranchen.

EN 407 standarden specificerer niveauer for termisk ydeevne, testmetoder og mærkning for håndværn mod varme og/eller brand. 

Derfor er EN 407 symbolet ledsaget af seks tal under symbolet, som tilsammen beskriver handskens ydeevne. Hvis en af egenskaberne ikke er relevante for handsken, eller hvis producenten ikke har testet for den, angives det med et X

Læs mere her