Kemikalier

Strammere PFAS-regulering stiller nye krav til danske virksomheder. En national vidensplatform, målrettet støtte til SMV'er og øget gennemsigtighed i værdikæderne kan hjælpe industrien med at udfase evighedskemikalierne. 

PFAS har i årtier været industriens mirakelmiddel. Kemikalierne gør materialer resistente over for vand, fedt og smuds, og de indgår i alt fra elektronik til tekstiler. Men netop deres styrke er også problemet: PFAS er evighedskemikalier, der ikke nedbrydes, men i stedet hober sig op i miljø og mennesker.

EU bevæger sig mod et bredt PFAS-forbud med få undtagelser. Samtidig er PFAS-markedet i krydspres mellem fortsat industriel efterspørgsel og voksende regulatoriske og forsikringsmæssige krav. Tilsammen kræver det, at danske virksomheder hurtigt får overblik, finder alternativer og kan dokumentere, at de virker i praksis.

Det er konklusionen i Teknologisk Instituts rapport "Vejen mod en PFAS-fri fremtid for danske virksomheder", som er en del af serien Teknologisk Udsyn.

Tre strategier til mindre kemi
Rapporten bygger på en survey blandt 198 industrivirksomheder kombineret med kortlægninger og anbefalinger. Teknologisk Institut er ikke overrasket over konklusionerne.

– Vi kan se, at PFAS ofte kommer ind ad bagdøren via leverandører. Mere end hver fjerde virksomhed ved ikke, om de anvender PFAS. Derfor er løsningen ikke flere advarsler, men konkrete værktøjer. Med en national vidensplatform, målrettet støtte til SMV'er og bedre gennemsigtighed i værdikæderne kan vi accelerere udfasningen, uden at virksomhederne går på kompromis med kvalitet og drift, siger Sune Dowler Nygaard, direktør på Teknologisk Institut.

Viden, støtte og samarbejde
Teknologisk Institut foreslår altså tre konkrete greb, der kan omsætte ambition til handling. Første anbefaling er en national vidensplatform, der samler det, virksomhederne efterspørger her og nu: Hvor PFAS typisk gemmer sig i materialer og processer, hvilke PFAS-frie løsninger der allerede virker, og hvordan de testes og dokumenteres – suppleret af cases, standarder og branchespecifik rådgivning.

Anden anbefaling er et målrettet program, der skal give især SMV'er adgang til finansiering, uvildig rådgivning, test- og certificeringsfaciliteter. På den måde får virksomhederne bedre mulighed for at gennemføre skiftet. Støtten reducerer også risikoen ved at udvikle, afprøve og implementere alternativer og øger tempoet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Endelig: Øg gennemsigtigheden i værdikæderne. Fælles standarder for leverandørdialog, tværindustrielle partnerskaber og brug af data og AI kan kortlægge PFAS på tværs af komplekse forsyningskæder. Det klæder virksomheder og kunder på til at træffe dokumenterede valg.

PFAS-substitution giver konkurrencefordele
Udfasning af PFAS åbner også for nye forretningsmuligheder for virksomhederne. Det er tydeligt i rapportens tre danske cases, som har fundet alternativer til PFAS. Casevirksomhederne melder blandt andet om bedre performance, adgang til nye markeder, stærkere positionering og kommercielle fordele.

– Industrien kan udnytte de ændrede markedsvilkår til innovation. Virksomheder med grønne profiler, der aktivt finder og dokumenterer alternativer, kan differentiere sig positivt fra konkurrenterne. Her ligger potentialet for at skabe ny vækst, især hvis virksomheden bliver kendt som frontløber inden for mindre miljøbelastende materialer og produkter, siger Sune Dowler Nygaard.

Stikprøveundersøgelse fra Teknologisk Institut viser betydelige koncentrationer af PFAS i byggematerialer. Stofferne stammer fra den maling, der er anvendt og giver udfordringer i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

PFAS – også kaldet evighedsstoffet - er fundet i jord, grundvand, overfladevand, drikkevand, spildevand og endda i regnvand.  Nu har Teknologisk Institut gennemført en stikprøveundersøgelse med ti stikprøver af bl.a. linoleum, tapet, vinyl og maling på træværk i fire forskellige bygninger. Det var uden de store anstrengelser, at eksperterne fandt PFAS i de undersøgte materialer.

Betydelige koncentrationer
- Vi kan konstatere, at vi ret nemt finder PFAS i materialerne, når vi leder efter det - og også, at koncentrationerne er betydelige, når vi sammenligner med gældende jordkvalitetskriterier, som er det bedste bud på en sammenligning, som vi har lige nu. Derfor er der brug for en omfattende kortlægning af PFAS i byggematerialer, så vi kan få fastslået, hvor stort omfanget er, og hvad det kan betyde for omstillingen til øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer, siger seniorkonsulent Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

Ved stikprøveundersøgelsen fandt Teknologisk Institut koncentrationer, som betegnes som "forholdsvis høje" i maling på vinduer og træværk. Det kan skyldes, at malingen her skal være slidstærk og har en høj glans. Hvis man ser på fire udvalgte PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS), hvor der er sat et særskilt skærpet jordkvalitetskriterium på 0,01 mg/kg, så fandt man koncentrationer på 0,02-0,43 mg/kg i malingsprøver på træværk. Jordkvalitetskriterierne anvendes til kortlægning af forurenede grunde.

- Der er ikke den kontaktrisiko, når man taler om PFAS i byggematerialer, men der findes ikke grænseværdier der vurderer den reelle risiko. Jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om, hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse. Men der mangler viden om, hvilken risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer, når man vil genanvende eller genbruge og et vidensgrundlag for håndtering af PFAS i byggematerialer. Sammenligningen med jordkvalitetskriteriet giver et fingerpeg om hvor vi er henne, når vi skal vurdere værdiernes størrelse, siger Katrine Hauge Smith.

Brug for mere viden, når vi genbruger materialer
Selvom undersøgelsen er for lille til at være repræsentativ, så mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut ud fra fundene, at det er et område, som bør undersøges nærmere, så vi bliver klogere på den risiko, der kan være forbundet med PFAS i byggematerialer ved genbrug og genanvendelse.

- På Teknologisk institut arbejder vi bl.a. med at gøre det lettere at genbruge og genanvende vores byggematerialer. Derfor er vi interesserede i at skabe et vidensgrundlag, som kan sikre, at vi træffer de mest rigtige beslutninger om håndtering af PFAS i byggematerialerne. Vi har derfor brug for meget mere viden om, hvilke byggematerialer, der gennem tiderne er anvendt PFAS i og hvor høje koncentrationer, vi kan forvente. Vi har også brug for, at der tages mange flere analyser af bygninger, så vi kan vurdere om PFAS skal være en fast analyseparameter ved miljøkortlægninger af bygninger før nedrivning, siger Katrine Hauge Smith.

Manglende grænseværdier for PFAS-forbindelser
De ti prøver er også blevet analyseret i forhold til tilgængelige analysepakker på 33 konkrete PFAS-stoffer. For 22 PFAS-stoffer fandt eksperterne koncentrationer fra 0,55-1,25 mg/kg, hvilket overskrider jordkvalitetskriteriet for de 22 stoffer på 0,400 mg/kg. Måles der på yderligere 11 stoffer er koncentrationerne meget højere på 10-50mg/kg. Men for disse 33 PFAS-stoffer findes der ikke en samlet grænseværdi på nuværende tidspunkt.

De stoffer, hvor der især blev fundet høje koncentrationer er polyfluorerede stoffer, som diPAP'er,. Der findes ikke nogen grænseværdier for de stoffer, men samtidig er stofferne forstadier til visse PFAS-forbindelser, hvilket betyder, at de kan omdannes til andre PFAS-stoffer.

- Vi ved, fra litteraturen, at der har været anvendt PFAS i maling og nogle gange i mængder, der overstiger de kriterier, vi har sat for jord. Vi ved også, at der er fundet PFAS i grundvandet ved gamle lossepladser, som netop kan stamme fra deponeret byggeaffald med maling. Alligevel mangler vi viden og grænseværdier for stofferne. Når vi arbejder med cirkulær økonomi og ønsker at genanvende og genbruge byggematerialer, så bliver vi nødt til at få undersøgt det her område nærmere, så vi kan håndtere PFAS bedst muligt. Derfor vil vi klart opfordre til, at der bliver afsat flere midler til at undersøge det her område meget mere i dybden, og vi er ærlig talt bagefter med viden på området, så jo før der kan komme mere viden om emnet, jo bedre, siger Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut.

 
Fakta: PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som er svære at nedbryde, og derfor kaldes evighedsstoffer. Stofferne ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark. PFAS medfører ifølge Sundhedsstyrelsen ikke akut sygdom, men der er bekymring for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt.

Arbejdstilsynet gennemfører i øjeblikket en kampagne for at kontrollere, om virksomhederne overholder reglerne vedrørende udarbejdelse af kemiske sikkerhedsdatablade.

I 2020 kom der nye regler, hvor der bl.a. blev skærpede krav til oplysninger om nanoformer, hormonforstyrrende stoffer og fysisk/kemiske egenskaber i sikkerhedsdatabladet. Disse skulle være implementeret fra den 1. januar 2023.

Sådan tjekker I efter

I kan tjekke datoen for udarbejdelse/seneste revision af sikkerhedsdatabladet. Ved henvendelse til jeres leverandører kan I spørge efter et sikkerhedsdatablad, der er udarbejdet iht. forordning 2020/878.

Vi oplever dog, at der er mange sikkerhedsdatablade, der endnu ikke er udarbejdet iht. de nye formkrav.

I kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside

Kontakt os for hjælp

Har I spørgsmål eller ønsker, at vi kommer ud og gennemgår jeres sikkerhedsdatablade og kemiske produkter sammen med jer, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.