Avidenz – Flere virksomheder kan nu få tilskud til et bedre arbejdsmiljø

Dette billede illustrere Avidenz – Flere virksomheder kan nu få tilskud til et bedre arbejdsmiljø

Der er penge i et godt arbejdsmiljø. Når der er styr på arbejdsmiljøet, sker der færre uheld, der er mindre spildtid, og medarbejderne trives. Desuden undgår man ubehagelige overraskelser, når Arbejdstilsynet kommer forbi.

Men det kan være svært at finde ressourcerne i en travl tid. Derfor blev der i marts 2021 indført en tilskudsordning for mindre virksomheder, som gerne vil have et bedre arbejdsmiljø. Tilskudspuljen dækker 80 procent af omkostningerne til projekter, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning samt arbejdsulykker.

Målgruppen og områderne for tilskudspuljen er nu udvidet

Tidligere var det kun private virksomheder med op til 50 ansatte, der havde mulighed for at søge tilskud. Fra den 20. april 2022 er puljen blevet udvidet, så private virksomheder med op til 100 ansatte og offentlige arbejdspladser med op til 50 ansatte nu også kan søge puljen.

Foruden udvidelsen af målgruppen vil puljen nu også kunne give tilskud til projekter, der skal forebygge høreskadende støj, støv og kemiske påvirkninger.

Tilskuddet gives blandt andet til rådgivning og undervisning ved en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Der gives stadig ikke tilskud til opfyldelse af lovkrav som f.eks. APV og kemisk risikovurdering (APV).

LÆS også: Avidenz – Nye regler for tagarbejde
Avidenz A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger