Endress+Hauser – Produktionen af silikonetryksensorer er udvidet
Endress+Hauser fejrer åbning af ekstra bygninger i Stahnsdorf
Endress+Hauser har udvidet sit kompetencecenter for silikonetryksensorer i Stahnsdorf nær Berlin, Tyskland, for mere end 12 millioner euro. Der blev føjet en ny produktionshal til den eksisterende bygning for at imødekomme efterspørgslen efter silikonetrykinstrumenter. Udvidelsen omfatter også en ny kontor- og laboratoriebygning samt et stort udendørs område og ekstra parkering.
Endress+Hauser har haft sit virke i Stahnsdorf Technology Park siden 2009, og i 2018 samlede specialisten i måle- og automationsteknik sin produktionskapacitet inden for silikonetryksensorer, som også udvikles direkte på stedet.
Udvidelsen fordobler stedets areal til knap 11.000 kvadratmeter. Selvom byggeriet blev afsluttet i 2019, blev den officielle åbning udskudt på grund af pandemien og fandt sted den 29. april 2022 i selskab af kunder og partnere samt repræsentanter fra erhvervslivet og den politiske verden.
Omfattende erfaring
“Bag udviklingen og fremstillingen af silikonesensorer gemmer der sig en masse viden. Endress+Hauser-kunder fra hele verden nyder godt af mange års erfaring her i Stahnsdorf,” sagde Matthias Altendorf, CEO for Endress+Hauser-koncernen. De sensorelementer, der fremstilles i Stahnsdorf, er vigtige komponenter til trykinstrumenter af høj kvalitet, som samles på placeringer i Tyskland, USA, Kina, Indien og Brasilien. Produktion finder sted i clean rooms, som opfylder de højeste standarder.
Hurtig vækst
I 2021 blev der fremstillet omkring 375.000 sensorelementer i Stahnsdorf. For fem år siden var tallet ikke engang det halve. Stigende produktionskapacitet medfører større behov for personale.
“I 2017 annoncerede vi vores planer om at fordoble antallet af medarbejdere på placeringen de kommende år. Og det løfte holdt vi. Vi har siden oprettet og besat omkring 100 nye stillinger inden for både produktion og udvikling,” udtalte Martin Laqua, administrerende direktør for Endress+Hauser i Stahnsdorf. “Flere mennesker kræver mere plads. Derfor udvidede vi ikke alene produktionen, men lavede også ekstra kontor- og laboratoriearbejdssstationer, møderum og en spisesal for personalet.”
Prisbelønnet have
Virksomhedens udendørs område består af mere end 5.500 kvadratmeter, som er tilplantet med 200 træer og 5.000 buske og stauder. Haverne har navnene Spreewald og Havelland og fungerer som møde- og pauseområder. “Vi ønskede at tilbyde vores medarbejdere og gæster en grøn atmosfære her, ligesom i en park,” sagde Peter Selders, administrerende direktør for Endress+Hauser Level+Pressure.
Denne intention blev også bekræftet af juryen for Brandenburg-havekonkurrencen: Anlægget, hvor der blev plantet regionale træ- og busksorter, fik i 2021 prisen for den flotteste have i et erhvervsområde. Konceptet blev designet og implementeret af det lokale






